Som jeg skrev for nylig, er lilleputbyens legeplads i gang med en voldsom forandring. Til det bedre, heldigvis.
Nu er jeg så kommet på arbejde. For lang tid siden fik jeg af nogle gode venner indleveret et par klovne der trængte til en omgang frisk makeup.
Klovnene har jeg nu bestemt mig for at friske op, og derefter kan legepladsudvalget få lov at sætte dem op til boldspil og almen sjov og hygge. Panduro er blevet tjekket godt igennem på nettet, og snart skal klovnene have en god omgang grunder, for derefter at få en omgang med den helt store farvepalet. I friske, klare, børnevenlige farver.
På pladsens legehus sad et gammelt skilt. Det har sikkert været rigtig fint engang, men nu er det bare afskallet, trist og sløret. Det venter på et nyt motiv, det er jeg sikker på. Vejrbestandig grunder, og igen en omgang farveglæde, så er det gamle skilt klar til påny at blive sat op - og forhåbentlig gøre lykke blandt byens børn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar