onsdag den 20. maj 2009

Priviligeret

Hvor mange er det lige beskåret, i løbet af en almindelig arbejdsdag, at få lov til at…

Billede002 …forsøge at sætte en mindre keramikknap-produktion i gang ude på lerværkstedet. Med stor inspiration fra Uldfestivalen, selvfølgelig – men ikke med så stor snilde. Endnu. Lige nu ligger de og tørrer, knapperne, og senere kommer så alt det virkelig sjove. Farverne :-)

Nåja, og så gik arbejdsdagen da også med almen hygge og alt det der. Og filmz-aften i sofaen med alle pigerne, for Stegte Grønne Tomater kan ikke ses for tit *Hjertesuk!*…

Og så gik der sørme også tid med at hugge hovedet af en hanekylling. Dét tog jeg ingen billeder af, for vi skulle jo nødig ryge ud i noget af Søren Ryge´ske dimensioner her på www. Men prøves, dét skulle det, når man nu som jeg går og drømmer om hønsehold. Det ville s´gu da se sølle ud, hvis jeg skulle have hjælp udefra hver gang der skulle fjerkræ i gryden…

Det er da skønt med et job, hvor man aldrig ved hvad der venter :-)

2 kommentarer:

Trine sagde ...

Nøhj, hvor er de fine de knapper!
Glæder mig til at se dem med farve und so weiter!

Tror du at du har fået lavet nok - når nu bloggelang går i selvsving og kommanderer storsalg?
Kh Trine

Kirsten sagde ...

Tak, Trine. Men pas nu på med at have for stor tiltro til mine evner... det kan nå at gå galt mange gange inden det færdige produkt BURDE ligge klar! :-D

Men det er skideskægt at prøve, så jeg klør på. Og jeg tror bestemt jeg skal ha´ lavet mange flere, før jeg går i gang med hele farveladen :-)