Nej, det er ikke mine. Jeg er så heldig, at jeg med jævne mellemrum er hønsesitter for min søde nabo - som for øvrigt også er min chef, men dét er en helt anden historie.
Jeg elsker at passe de høns. Pigerne hjælper til hver gang, og de elsker det mindst lige så meget som jeg. Der skal skiftes vand, hældes foder i automaterne - og samles æg! Hvor er det dog dejligt, at gå og "pulle-pulle-pulle!" derude med jævne mellemrum.
Jeg elsker at passe de høns. Pigerne hjælper til hver gang, og de elsker det mindst lige så meget som jeg. Der skal skiftes vand, hældes foder i automaterne - og samles æg! Hvor er det dog dejligt, at gå og "pulle-pulle-pulle!" derude med jævne mellemrum.
Jeg er begyndt at præparere husbonden på den hønsegård med tilhørende hus der engang skal bygges. Han er nu heller ikke afvisende overfor tanken - men det tror jeg mere er fordi han ved de er så glimrende til at holde ukrudtet væk, de kræ. Jeg er sådan set ligeglad hvad hans motivation er - bare jeg kan få mine høns. Og mine æg.
Hvis alt går vel, er jeg måske hønemor til næste sommer. Jeg ved i hvert fald hvor jeg skal gå hen og få kyllingerne, for de høns jeg plejer at passe, har vist sig at være fabelagtige rugehøns - min nabo drukner snart i kyllinger.
Måske sku´ jeg bare få købt det tømmer...
2 kommentarer:
Hej Kirsten!
Det med hønsehuset kan jeg godt forstå. Og jeg leverer gerne det, der skal komme først: hønnen eller ægget!
Glæder mig til vi kan udveksle fjerkrægener og -erfaringer.
Mange hilsner din hønseglade nabo.
Det bli´r da så hyggeligt, så hyggeligt! Og jeg er allerede tættere på drømmen nu - husbonden går og udtænker planer om en mobil hønsegård, der kan flyttes rundt efter lugebehov i læbæltet :-)
Send en kommentar