Smock

Når jeg nu alligevel skulle være hjemme med Agnes i dag, kunne jeg jo lige så godt komme på forkant med de bukser jeg havde lovet Asta at sy til på lørdag. Dér er nemlig dømt dansegalla for hiphop-holdet, og alle andre dansende hos Power House. Det bliver stort, og så skal "man" altså have nyt tøj til lejligheden.

Jeg havde fundet et mønster hos Onion, men var ikke helt tilfreds med det, så jeg huggede en hæl og klippede en tå. Det blev jeg faktisk nødt til, for mønstret er til voksne, og godtnok er Asta stor af sin alder, meeeen...

Viddemæssigt kunne det gå med en str. 34, for bukserne skulle være meget løse, men der blev taget en smule af længden, og så blev den rib som der egentlig var købt ind til pludselig omformeret. Til smock, s´gu. Både fordi jeg synes det er langt sjovere og kønnere end den s**** ribkant, og såmænd også fordi det lige var i dag jeg havde muligheden for at lære det.

Det var faktisk sjovt. Nok mest fordi det lykkedes.

Jeg sendte en kærlig og taknemmelig tanke til Lis mere end én gang i løbet af processen, for havde det ikke været for hendes meget udførlige tutorial - ja, så var jeg nok endt med at smide hele skidtet ud. Men med pc´en indenfor arms længde gik det som en leg. Der var taget højde for alt i den tutorial, så jeg skulle nærmest ikke eksperimentere mig frem, men kunne bare klappe hælene sammen og gøre som der blev sagt. Eller, skrevet lissom ;-)

Asta er lykkelig for hendes nye, seje berberbukser. Det ses ikke på billedet, for man er vel otte år, og i stand til at se ud som om alting rager én en høstblomst - men undertegnede ved bedre, for jeg så hendes ansigtsudtryk lige inden hun tog dem på. "De er jo fuldstændig magen til Rikkes!" (red.: danselæreren). Dét var det blå stempel, siger jeg jer.

Da jeg bad hende tage t-shirten af, og trække bukserne yderligere op, kunne hun ikke bevare det cool look længere...

Nu er bukserne udnævnt til dansegalla og festbukser. Gæt engang, hvem der gerne snart vil til fest ;-)

Symaskinen er ikke pakket væk, for selvfølgelig vil Agnes også have et par nu. Jeg er heldig, for med smockkanten viser det sig at den ellers så store str. 34 virker ganske udmærket som en str. one-size-fits-all. Børn, altså. Jeg tror ikke jeg skal forsøge at skrue mig deri...