Jeg har en temmelig travl uge, startende i dag. Der er masser af arbejdstimer - og for en priviligeret sjæl som mig, der er vant til en uge med flere indlagte fridage på trods af en fuldtidsstilling, føles det lidt vildt med kun én fridag denne uge. Det gør nu ikke noget, for det bliver hyggeligt alligevel. Jeg er altid glad for at komme på arbejde, og jeg tilskriver det først og fremmest de skønne unge mennesker jeg har fornøjelsen af at omgive mig med derovre.
Jeg havde så regnet med at jeg kunne nå en hel masse her til formiddag, for dér var trods alt lige fire timer hjemme, med chancen for støvsugning og deslige. Nu har jeg i stedet et feberramt barn i sofaen. Et barn der kræver tid og omsorg, ekstra puder i ryggen og æblemost, historielæsning og hygge. Det er ganske okay, for det er i virkeligheden meget bedre end støvsugning.
Søren har så planlagt derefter også, så han tager en kortere dag på skolen, så han kan nå hjem inden jeg skal på arbejde. På dén måde slipper vi begge for at ringe besked om barnets 1. sygedag, og det er jo heller ikke så skidt.
Der er mange der reagerer med undren over mine skæve arbejdstider når de hører om det. Der bliver ofte løftet øjenbryn over "et døgn??!" ad gangen, men det er faktisk rigtig dejligt. Døgnene gør, at man så til gengæld får nogle fritimer og -dage andre steder, og det er ufattelig skønt. Man skal gøre op med sig selv, om man er typen der befinder sig godt med det. Nogle er ikke, og da ungerne var helt små var jeg det heller ikke selv. Det er jeg nu, og det kører forbløffende godt herhjemme.
Godtnok synes jeg nogle gange at soundtracket til vores liv burde være den go´e gamle "Når moar kommer hjem, så er far lige gået...", men det er egentlig ikke så slemt. Pigerne lider ingen nød, for de bliver hentet rimelig tidligt de fleste dage, og vi kan (næsten) altid planlægge os ud af en træls situation. Det er ikke mange aftener de har begge deres forældre hjemme samtidig, men de er vant til det, og synes det er rigtig hyggeligt med mor eller far alene.
Vi ser ikke hinanden meget til hverdag, Søren og jeg, men vi er rigtig gode til at tilrettelægge weekenderne efter det, og prioritere hinanden højt. Vi giver hinanden plads. Plads til at gøre dét, der gør os glade. Både arbejdsmæssigt og i fritiden. Vi sidder ikke lårene af hinanden, men gør heller ikke alt hver for sig. Det er afstemt så det passer til vores temperament, og det fungerer. Rigtig godt, faktisk.
Vi har et dejligt liv :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar