Vi var lige en lillebitte smule til koncert i går, hvis det skulle have forbigået din opmærksomhed.
Det. Var. For. Fedt.
Jeg troede helt naivt i starten at det ville blive semidårligt, fordi jeg er “vant” til at se Volbeat i mindre omgivelser. Jeg tog fejl.
Drengene er entertainere af karat, og de har en regulær fest når de står på scenen. De brænder langt ud over scenekanten, og det smitter af på publikum. Og det smittede af på mig.
Der gik ikke lang tid før jeg jeg måtte overgive mig, og selvom jeg aldrig kom helt ind i moshpit´en alligevel var jeg i hvert fald i periferien af den. Nok til at jeg fik de obligatoriske 2-3 glas fadøl ud over mig og nok til at jeg mere eller mindre konstant kunne dufte sjov tobak i nærheden. Rygeforbud eller ej, så er der vel altid nogen der “kommer til” at tænde en smøg – eller noget der minder om.
Musikken var selvfølgelig eminent. Sceneshow og set-up helt i top. Lydkvaliteten superb. Decibelniveauet på max. Og stemningen fantastisk!
Og ligesom hos Misse Møhge er der altså noget over ham Poulsen. Han drager…
Åbenbart i en grad så jeg ikke selv kunne styre det. I hvert fald lød det fra Søren bagefter, at han reelt havde været i tvivl om han fik mig med hjem igen. Jeg har så stået og lignet en komplet idiot hver gang hr. Poulsen var nogenlunde tæt på – og jeg indrømmer blankt: Hvis jeg en dag får chancen, så tror jeg s´gu jeg slår til! As if. Eller nå´ed…
Hvis du skulle få chancen, så tag afsted til en af koncerterne. Du fortryder ikke. Jeg garanterer. Det er en flok yderst kompetente (og potente) unge mænd der indtager scenen – og med risiko for at komme til at lyde småvammel, så er der eye-candy i rå mængder.
Det er slet ikke til at stå for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar