“…kun forkert påklædning.”
Dén har du også hørt før, ikke? Sjovt nok altid i lettere bedrevidende tone, og med tjikkerlikkermagt* strålende ud til alle sider.
Det. Passer. Bare. Ikke.
Det´ jo løgn! Der findes smaskhamrende dårligt vejr – og jeg følte mig særdeles passende klædt, da jeg i går morges stod afsted på arbejde i sølvsandaler og capribukser. Det var jo næsten sommer, for hulan.
Jeg følte mig bare pissemeget til grin, da jeg i min frokostpause småløb ind i Aldi i samme påklædning. I snevejr.
Jamen, hvad skete der lige for dét??!
I dag havde mine lange DocMarten´s støvler således generobret mine kuldskære fusser – og nu sidder jeg her med sure, stinkende tæer, fordi jeg da endte med at svede tran i solen.
Hip hurra. Og pis med jer, vejrguder. Så tag dog stilling.
*Hvis jeg aldrig har nævnt det før, så gør jeg det gerne nu: Jeg hader tjikkerlikkermagt. With a vengeance.
Jeg har ikke tiltro til spejdere (eller nogen som helst andre der går med dolk), og ser ikke charmen i at kunne binde 439 forskellige former for knob, det fede i at kunne tænde bål på 3,837 nanosekunder uden tændbriketter eller det sindsoprivende i at nyde et stykke halvrå, salmonellabefængt fjerkræ tilberedt ved førnævnte bål. Ejheller er jeg den store tilhænger af salmesang og/eller Kunsten At Kunne Snige Et Fadervor Ind I Alle Sammenhænge.
So shoot me.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar