Jeg er selv ude om det, jeg véd det godt. Jeg har ikke skrevet regelmæssigt i en rum tid, og dét kan ses på tallene. Læsertallene, altså. Og lad mig starte med at slå en ting helt fast:
Man kan som blogger godt prøve at bilde sig selv ind, at man udelukkende skriver for sin egen fornøjelses skyld – men det er altså lidt løgn. Det bliver dødt, trist og kedsommeligt uden respons – og helt ad helvede til hvis man tilmed kan se at læserskaren ikke blot glimrer ved ikke at kommentere, men helt glimrer ved sit fravær. Dét er fandeme træls!
Men i undertegnedes tilfælde, også selvforskyldt.
Uden at skulle gå i kedelige detaljer om statistikker og kurver, kan jeg rent fysisk se at jeg på Blogtoppen er raslet stille og roligt ned på en placering der hedder nr. 208.
Min højeste placering derpå har været nr. 62.
Fy, Kirsten. Skam sig.
Nu opper jeg mig altså. Ikke at jeg stiler efter nogen guldmedalje eller topplacering nogen steder – men for filan hvor vil jeg gerne ha´ det ligesom i “de gode, gamle dage”…………
2 kommentarer:
Det var da værre, hvis du havde været top aktiv og læserne så bare blev væk og ikke kommenterede. Der skal være plads til at have stille perioder (jeg har selv én af slagsen lige nu).
Og så er det da hyggeligt med lidt mere nyt igen:)
Nåja, men nu er du jo tilbage - og jeg er ikke blevet træt af dig og er hoppet fra!!! den dér blogtop fatter jeg ikke noget af - hvor ser du den??? Velkommen tilbage, kære kylling :-) KH lisbeth
Send en kommentar