tirsdag den 17. august 2010

Åndehul

Jeg trænger til alenetid. Alenetid som i tid til at gøre ting jeg har lyst til, og ikke ting jeg bør.

Jeg synes dagene går med bringe/hente børn, opvask, madlavning, tøjvask, hundelufteri, madpakkesmøreri, støvsugning, oprydning, mere opvask og flytte bunker (en disciplin jeg mestrer til fulde).

Det jeg i virkeligheden har lyst til, er at dykke ned i bunken her…

005

006 

I den bunke alene er der stof nok til både buksedragter, nederdele og veste til pigerne – og bunker har jeg nok af. Men tiden mangler, synes jeg.

Heldigvis fandt jeg i aftes tid til et lillebitte åndehul. Hæklenål og bomuldsgarn kunne gøre det for en stund, og med Karens DIY i baghovedet fik jeg da holdt en lille, og tiltrængt, pause fra alt det praktiske.

Nu pynter sort og koral (!) på solbrune arme, og flere skal følge trop.

003

Tak til Karen. Det var det åndehul jeg havde brug for.

2 kommentarer:

Frk. Hverdag sagde ...

Ja, man burde have skemalagte åndehuller på linje med madpakkesmøreri.

Og netop derfor, ender det ofte med at det er hækleriet, jeg tager frem. Det er overskueligt at hive frem og tilbage. Det fylder ikke. Og så får man, for det meste, et fint resultat ud af det.

Mon man kunne oprette en forening til fremme af skemalagte åndehuller - et krav fra kvinder?!

Håber du får flere huller i løbet af de næste dage.

Karen Klarbæk sagde ...

Hej og tak fordi du linker.
Det er netop derfor jeg arbejder i udvikling af hæklemodeller og hækling. Det kan man gå til og fra, og lige nå et armbånd eller et flag til tv avisen.
Med det tidspres vi kvinder er ude i (påduttet eller selvvalgt)SKAL vi da have små pauser.

Karen