søndag den 15. august 2010

Jeg; en vaskeægte gunslinger. Not.

Søren og jeg var til mandehørm i går. Ikke kun mandehørm, for “konerne” var med – men der var dog en umiskendelig odeur af Karl-Mar Møller og Old Spice over scenariet alligevel.

Det var kollegerne fra murerfirmaet der skulle mødes, og det var hyggeligt. Scenen var sat i en jagthytte laaaangt ude i skoven, og for filan der var smukt! Skovsøer med åkander, gigantiske nåletræer, bærbuske, foderstationer til vildtet, bjælkepavillon med bålplads under og meget mere kunne mine øjne finde hvile på – men den der med “i skovens dybe, stille ro”… aaarh, not so much.

Første punkt på æ dagsorden i æ jagthyt var: Lerdueskydning.

Jeg indrømmer med det samme: Jeg lagde ikke haglbøssen til skulderen én eneste gang. No sir. Aldrig mere. Jeg har nemlig prøvet det, og det resulterede i en semi-blå, gennemført øm skulder efter fire skud. Det var u-be-hageligt. Når man så ser bort fra den fysiske smerte ved rekylet, er der for mit vedkommende en hel bog tilbage at skrive om det psykiske ubehag.

Våben gør mig utryg. Generelt.

I dét øjeblik jeg fik et våben mellem hænderne gik jeg instantly fra “utryg” til “bange”. Og da jeg selv skulle affyre samme våben, gik jeg fra “bange” til “koldsved-i-håndfladerne-opkastningsfornemmelse-i-hele-kroppen-og-hjertebanken-som-aldrig-før-rædselsslagen”.

Så jeg kiggede på i går. Mange tak.

Lad bare drengene lege, men jeg vil altså hellere sidde med en kold cola og en smøg, og stille krydse fingre for at der ikke er nogen der rammer hinanden. Kald mig bare kryster.

Det var fint-fint. Og da vi (læs: drengene) senere skulle lege “slå-gigantsøm-i-træstamme-med-færrest-mulig-slag” (selvfølgelig med den spidse ende af murerhammeren, forstås) var jeg også mere til at kigge på. Mange tak.

Men: Selvom jeg ikke var superdeltagende hyggede jeg mig helt vildt! Det er nemlig som oftest sådan, at ting der ellers ikke siger én en skid, bliver hylemorsomme og rigtig god underholdning når det er folk man kan lide der deltager – og for filan, hvor kan jeg godt lide Søren kolleger og deres familier.

Det er lige omtrent nogle af de mest behagelige mennesker jeg nogensinde har mødt. Ligefremme og nede på jorden, hyggelige og behagelige at snakke med og med tonsvis af humor!

Dér føler jeg mig hjemme. Blandt gunslingere, drengerøve og provokatører :-)

4 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Lyder som en herlig dag ;-) dejligt, at være sammen med nogen der oven i købet måske endda har samme humor som en selv ;-))

Nina sagde ...

Det lyder som en fantastisk fest!

Kolorista sagde ...

Lyder skønt - altså bortset fra dét dér skyderi - det er heller ikke min kop te! resten lyder som mandehørm på højeste, skønneste plan - ammenam!!! KH lisbeth

Lis Rylander Karlsson sagde ...

Lidt uden for kategori, men nu skrev du jo Old Spice og så kom jeg lige til at tænke på den her:

http://www.youtube.com/user/OldSpice#p/c/440B5AD92C9B3BD3/0/owGykVbfgUE

Der er flere af dem og de pretty funny:D

KRAM
Lis