onsdag den 25. august 2010

Intet nyt fra Vestfronten

Okay så. På jobfronten går det mildest talt af røv til.

Jojo. Jeg har da AOF i baglommen, men jeg ved jo endnu intet om hvor mange kursister der er tilmeldt mine hold …så i realiteten ved jeg ikke en skid. I realiteten er jeg stadig arbejdsløs, indtil jeg får andet at vide. Røv.

Jeg trawler jobnet, jobindex og nettet generelt med jævne mellemrum, men der er ikke lige noget der brøler “Her! Her er jeg! Dit drømmejob!!!”. Røv.

Fuck it. Jeg søger jo alligevel, for et job er vel et job – og jeg ved at når jeg finder et ender jeg også med at blive rigtig glad for det. Sådan er det jo altid gået indtil videre. Lige p.t. er det dog mest pædagogmedhjælpere de mangler heroppe nordpå, ikke pædagoger. Røv.

Nu har jeg så gjort Google til min bedste ven og skrevet et utal af steder op, der om ganske få dage får en uopfordret ansøgning fra en emsig, kvindelig nordjyde der lige vil gøre dem opmærksom på at de i dén grad mangler en kreativ medarbejder.

Kryds lige fingre for at i det mindste ét af stederne er enige med mig…

5 kommentarer:

Kolorista sagde ...

Krydser alt hvad rammer og tøj kan holde - du fortjener et dejligt job, og et eller andet sted derude, er der en dejlig arbejdsplads der fortjener dig! PøjPøj - kh Lisbeth

KDS sagde ...

Hej BB ;) Jeg krydser alt hvad jeg kan ( og husk i ulige antal!), Det ER røv og nøgler, når man ikke ved hvor man er på vej hen.
Ved at det løset sig for dig....men hov på kursister!? Wha æ det få naue???

Merete sagde ...

Må da være nogen der mangler en som dig... krydser.
Men eller skulle du slå dig ned som skribent el. måske stand-up? ;0)

Kirsten sagde ...

Lisbeth - Jeg takker. Og håber du får ret. Snart.

Karina - Kursisterne har at gøre med at jeg er blevet hyret som AOF-underviser fire gange ugentligt - hvis altså der er nogen der gider melde sig til...

Merete - Nu tror jeg du tillægger mig evner jeg ikke har. Men tak for den store tiltro ;-)

KDS sagde ...

det lyder da super spændende :) HÅber de snart kribler frem!