tirsdag den 12. oktober 2010

Tålmod, stå mig bi!

Okay så. Jeg ved stadigvæk in-gen-ting! Og jeg er ved at gå ud af mit gode skind her.

For lidt siden bed jeg al skam i mig, og ringede derud – bare for at høre om de var nået frem til en afgørelse. Og lige nu sidder de i møde for at afgøre hvem der får stillingen.

Jamen, det er da næsten ikke til at holde ud.

Sagde jeg “næsten”?

Det er ikke til at holde ud!!!

Hvis jeg nogensinde skal være så nervøs igen, så tror jeg s´gu jeg rejser udenlands imens. Til et sted uden mobiltelefoner, internetadgang og generel kontakt med omverdenen. Jeg bliver ikke til at være i nærheden af.

6 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Din stakkel, føler med dig.

Forår hele året (Jette) sagde ...

Det var faktisk en rigtig god ide og ikke noget at skamme sig over at ringe og vise yderligere interesse for et job. Engang hjalp den fremgangsmåde faktisk mig til et kanonjob. Jeg krydser fingre for dig :o)

Kirsten sagde ...

Pyha - håber du har hørt fra dem ;-)

Pernille sagde ...

Jeg krydser mine fingre.. og hvad jeg ellers kan finde på :)

Merete sagde ...

Joe men så er der jo stadig håb.... men på den anden side - hvor svært ka' det være ;0)

zpiffen sagde ...

Sig mig engang. Har du stadig intet hørt? Var der nogen der sagde tortur?