Retro overkill

Jeg har syet veste. Helt enkle, søde børneveste til når der er brug for lidt ekstra varme og pynt i det ruskende, kolde, forblæste efterår.

Det var egentlig tænkt som én til Asta og én til Agnes, men… De var for små i størrelserne. Sådan går det, når man forsøger sig hovedløst frem, og tegner mønstre løseligt af efter det der allerede ligger i skabene, men ikke får gradueret størrelserne ordentligt op.

På plussiden kan Agnes nu passe den der var tænkt til Asta – og den der var tænkt til Agnes ryger til salg på Amio i løbet af dagen.

Jeg synes de er blevet rigtig fine – men fik lige rigeligt flashback til senhalvfjerdserne, og det tøj min mor syede til mig i sin tid. Se bare her:

Dén blev til Agnes, og den har da fået fuld skrue! Bredriflet jernbanefløjl med applikationer i ægte pædagoglilla og retrostof på ryggen. Kom ikke hér, nej.

Den der egentlig var tænkt til Agnes har også fået med den store lilla pensel, men her er det som foerstof og kanter. Selve vesten er syet op i batikfarvet retro-dug, og dét er bare i orden. Farverne er desværre ikke faldet så godt ud på billederne, men tro mig når jeg siger at det er så lækkert med den lilla/lime kombination på ryggen.

Jeg manglede lidt *pazzaaash!* i foeret, så jeg har ladet mig (meget) kraftigt inspirere af Rappedikke, og syet mærket i med lidt attitude. Det virker altså efter hensigten, så måske jeg benytter mig af det en anden gang også – og så håber jeg det er okay med Christina.

Jeg skyder på at batikvesten er i en størrelse 6-8 år, så hvis du bliver fristet vil jeg da råde dig til at holde øje med Amio i løbet af dagen. Lige pludselig er den der…