mandag den 18. oktober 2010

Spørge-Jørgen, mandagshygge …og lidt om bryster

Vi starter mandagen stille og roligt.

Asta sover stadig, for hun har absolut ikke travlt når hun har ferie – og jeg vækker hende ikke, for hun skal have lov at bytte en smule om på dag og nat en gang imellem. Hun nyder det.

Søren er afsted på arbejde (eller skole, faktisk), så det er bare Agnes og jeg der sidder i sofaen.

Vi hygger, ser tv, spiser yoghurtboller med sukkerdrys og snakker. Eller; hun snakker. Jeg lytter, og prøver at svare på bare en smule af de spørgsmål der vælter ind over mig i en sand malstrøm.

Hvis man er rigtig, ægte heks – laver man så trylledrik hver dag?”

Hvor mange uger har vi ferie nu?”

Hvorfor fejrer man egentlig Halloween?”

“Hvad kan jeg købe for alle de penge jeg har i min pung?”

Er det ikke rigtigt, at man laver alle film i Hollywood, for det er jo dér filmstjernerne bor?”

Hvordan laver man egentlig tegnefilm?”

Hvor længe må jeg være oppe i aften, når vi har ferie?”

Hvorfor drikker voksne altid kaffe?”

Hvornår skal vi lave græskarhoveder?”

osv. osv. osv……….

Mens jeg svarer – eller, prøver på det, for ofte har jeg glemt hvad spørgsmålet var, fordi det efterfølges af to eller tre mere! – syr jeg lidt patchwork. Fordi jeg har ferie, fordi jeg ikke skal nå noget og fordi det bare er dejligt.

Det er sekskanter i forskellige farveversioner der står for skud. Hvad jeg skal bruge dem til vides ikke med bestemthed endnu, men de skal nok komme til at tjene et højere formål før eller siden.

003

005

004  

Jeg kunne forestille mig at den nederste “blomst” godt kunne komme til at pryde en overvejende lyserød sag jeg har på bedding hertil …men det skal jeg nok løfte sløret for senere. Når den er færdig, altså.

For nu venter der mere kaffe, tegnefilm og sofahygge med en af verdens dejligste piger! God mandag til alle.

1 kommentar:

Birthe sagde ...

Det er bare total rå hygge :-)
Og ferie , det er bare så skønt , strikke , drikke kaffe og sidde i morgen kåben til langt op af formiddagen , det er lige til at holde til :-)
Lyder som om i får/ har en dejlig dag :-)