På skolebænken

Jeg har haft den udsøgte fornøjelse at være med mine piger i skole i dag. Flere gange om året holder de nemlig åbent hus derinde, og tænk, jeg var så heldig at det lige faldt i min ferie denne gang.

Nu ved jeg så hvordan et par dansktimer i Agnes´ 1. klasse forløber (lopper(!), siger jeg bare. Hvis jeg havde været klasselærer, var jeg nok forfaldet til at rive armen af en enkelt, og tæve et par af de andre med den blodige, trevlede stump…*), og jeg har såmænd både talt vokaler, klappet stavelser og lavet lektier med poderne. Når de altså kunne sidde stille og slå ørerne ud.

Ligeledes var jeg så heldig at komme med på ekskursion med Astas 3. klasse. Turen gik til den lokale kirke, for børnene har forsøgt sig udi egne “kalkmalerier” i billedkunst, og vi skulle så afsted for at se på The Real McCoy. En tur i kirketårnet blev det såmænd også til (bare ikke for undertegnede, for hun er en højdeskræk kryster), og en hel masse spændende lærdom omkring kalkmalerier og historien bag.

Det var rigtig hyggeligt, og hvor er det dog dejligt at få lov at være en flue på væggen, i en del af ens børns hverdagsliv man ikke normalt får lov at opleve.

Men hvis jeg nogensinde roder mig ud i at ytre noget om at “det da kunne være interessant at undervise i de små klasser, og nu vil jeg være folkeskolelærer” – så skyd mig.

*Neeeeej, jeg var ej! Lad nu være med at gå bananas, derude i speltsegmentet. Det var bare for schåu, ikke?