Dér har mit energiniveau ligget stabilt i dag. Det gør altså noget ved ens formåen, når man har et sløjt barn hjemme.
Dialogen har været sindsoprivende:
“Dét der ønsker jeg mig!” (ytres hver gang der er reklameblok på Disney Channel, Nickelodeon eller Boomerang)
“Må jeg bede om noget mere varm cacao?” (ytres hver gang koppen er tom)
“Har vi ikke andet end dét?” (ytres ved tilbuddet om mad af divergerende art)
“Skal vi ikke spille Nintendo sammen?” (ytres ved mindste tegn på at moderen kunne tænke sig at rejse sig fra sofaen og få lidt fra hånden)
“Hvornår kommer Asta hjem?” (ytres når moderen stik mod forventning gjorde som hun lagde op til, og rejste sig fra sofaen…)
Nu er Asta så kommet hjem. Nintendoen er nærmest rødglødende. Barnet er trakteret med både skinkeboller, pølsehorn og lidt syntetisk sukker-og-farvestof. Hun har omtrent drukket en liter varm cacao i dag. Og jeg ved at hun ønsker sig stort set alt hvad det danske legetøjsmarked har at byde på, så december bliver nem i år.
Hun er dejlig, og jeg elsker hende. Men jeg håber hun er frisk i morgen…
2 kommentarer:
Det er ikke altid sjovt at have syge børn hjemme.
Men hver gang glæder jeg mig dog over at vi i DK har mulighed for at bede om barns første og nu også anden sygedag, det er da en luksus man i mange lande må se langt efter.
Men RIGTIG god bedring til datteren
Det lyder som mit energiniveau... jeg troede nemlig naivt nok, at selvom jeg er syg, kunne jeg da godt lave et eller andet... sortere noget eller ligende...
Og jeg har ikke engang kakao :)
God bedring med tøsebarnet.
Send en kommentar