Det er utroligt, hvad man pludselig kan få lavet på en lille søndag eftermiddag – blot fordi hjemmet er tømt for børn.
Bukserne blev færdige, og fine tilmed.
Farverne er lige som Agnes vil have dem, det er jeg slet ikke i tvivl om. Selve snittet på buksen er i allerhøjeste grad et hit, det kan jeg se når Asta har sine på, så det bliver absolut ikke de sidste af slagsen.
Men om jeg fik syet mere? Næh, du. I stedet hoppede jeg i en kæmpestor balje med mel, honning, klid, gær og alskens kerner og frø - så nu er de første grovboller i ovnen, og i en skål på køkkenbordet står en grahamsdej og venter på at blive pakket om pølser til madpakkerne.
Derudover kører vaskemaskinen på overarbejde, opvaskeren ligeså, støvsugeren er blevet motioneret og om lidt skal der gøres rent i fugleburet og der skal tørres støv af i det store bur vi andre befinder os i.
Det er jo pludselig hverdag igen i morgen. Hvordan skal det dog ikke gå…?
4 kommentarer:
Det var dog lige godt pokkers som du gir den gas. Du glemte da vist lige kirkegangen.
Aaaaarh, du... Lad nu bare de troende få kirken for sig selv. Jeg holder mig gerne væk ;-)
Endnu et par skønne bukser.
Da jeg læste, at du hoppede i en kæmpestor balje med gode sager, så jeg for mig sådan en hjemmebrygget hel-figurs-maske, der giver lækker hud - men da jeg så kom til grovbollerne gjorde jeg, hvad jeg kunne for at få de billeder fjernet fra nethinden igen ;o)
Det er utroligt, hvad man kan nå, uden forstyrrende elementer (hvis man ikke, som det kan ske for mig, ender i oversprings-sumpen...)
Send en kommentar