Rastløsheden sidder stadig i mig. Jeg har lyst til at bryde ud af rammerne og gøre noget (for mig) fuldstændig atypisk. Men går jeg ud og drikker mig fuld i billig papvin? Nej. Sparker vejskilte ned? Nej. Finder en fyr med en gammel vindtør joint og lidt sjov i gaden? Nej.
Hvad gør jeg så?
Jeg pisser rundt i hele huset med støveklud og Nilfisk, fordi der skal komme en fremmed mand og købe den motionscykel jeg har sat i Gul&Gratis.
Jamen, hvad???
Hvad er jeg bange for? At han skal gå ud i Nordjylland, og fortælle om den Mutter Mögschwein han var hjemme hos, med hundehår på stuegulvet og støvede børnetegninger i vindueskarmen?
Jamen, det er sgudda for åndssvagt. Helt ærligt; hvorfor kan jeg ikke bare lade rod være rod, nullermænd være nullermænd og opvask være opvask – tage mandens penge og sige good riddens?
(Wo)man works in mysterious ways…
På den anden side, så har jeg vel lige gjort huset rent for 200 kr. Jeg plejer ikke at tjene en skid på det.
Måske man skulle investere dem i billig papvin…
3 kommentarer:
He! Hvor kender man mon det fra. Hvis det ikke var fordi der engang imellem kom et fremmed menneske forbi, ja så ville der aldrig blive gjort rent her i huset. Eller det vil sige. Pt er Storesøster godt i gang med den slags rengøring, som kræver tålmooooodighed fra undertegnede og endnu mere rengøring bagefter. Men hun bruger da i det mindste rigeligt vand!
Haaa - ja det kender jeg godt! Alt for godt! I går fik jeg nemlig en sms fra min udlejer (som jeg kender rigtig godt og det er helt ok osv), at han havde låst sig ind i mit hus sammen med en tømrer, for at lave noget gulv, der 'boblede' efter vandmængderne i sidste uge.
Nå okay. Straks kværner hjernen rundt i, om jeg nu fik sat beskidte tallerkner i opvaskeren og huskede jeg nu at smide de brugte trusser i vasketøjskurven osv osv. Jeg følte mig simpelthen totalt invaderet over at han skulle se mine nullermænd og - lige netop ja!- gå hjem og fortælle sin kone om det!! Uh gys og skræk, der vææærste, der kunne ske...åbenbart!
Ja, hvor har vi det mon fra og hvor havde vores mødre det fra. jo dengang var hjemmet vel en kones visitkort, men det holder sgu da ikke længere. Nå men rart er det når spindekonerne er jaget ud og man ikke kan skrive i støvet.
Send en kommentar