De sidste dage har budt på lidt af hvert ude på landet. Vi er jo ikke særligt velstrukturerede mennesker, min anden halvdel og jeg – så vi bestemte os i al hast for at starte på at rydde køkkenet denne weekend.
Det har trængt l-æ-n-g-e, så nu har vi købt nye (læs: brugte) køkkenelementer til Miniaturekøkkenet Fra Helvede. Det vi har nu er løst anslået fra ´60erne, og det “nye” er fra sidst i ´80erne, så det er da et lille skridt fremad. Det helt rigtige køkken, dét vi allerhelst vil have, får altså vente til Søren har udstået sin læretid, og dermed også til der går andet og mere end almisser ind på lønkontoen. Men så skal den også ha´ gas, Mads!
Nåmmenaltså, det var det dér med struktureringen vi kom fra.
Vådden ka´ det være, at vi vælger samme weekend til at starte på køkkenet, som selvsamme weekend der byder på
- ekstremt eksemramt ældstebarn, med tilhørende sygedage torsdag og fredag
- skovtur med Agnes´ klasse (og jeg skulle hilse og sige, at selvom turen både bød på varm suppe, bål, snobrød, køletaske-curling*, kaffe, kage og max hygge – så er det temperaturen jeg husker bedst. Og følelsen af stivfrosne tæer)
- dobbeltfødselsdagsfejring hos min bror og svigerinde
- legekammerater i rå mængder under selvsamme tag som det maltrakterede køkken
Hm?
Man undres…
Men det har fandeme været hyggeligt alligevel. Og hvor er jeg da glad for at vi gjorde det. Nu er vi jo i gang – og når vi først har krydset the point of no return, bliver vi jo også nødt til at blive færdige, ikke?
Alternativet ville vel være at leve lykkeligt til vores dages ende. Af rugbrødsmadder.
*”Køletaske-curling”: Den disciplin der pludseligt opstår, når to legesyge kvinder farer vild i skoven avec monstertung køletaske, fyldt med store beholdere med varm suppe – og det eneste der er foran dem er ufremkommelige, smalle, isbelagte, helvedes-stier i bakket terræn.
