Viser opslag med etiketten sommerfugle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommerfugle. Vis alle opslag

fredag den 5. november 2010

Åååårh…

Nu er det ved at blive helt virkeligt. I dag fik jeg tilsendt en plan for hvad jeg skal på jobbet i løbet af den første uge – og nu er det allerede tirsdag om fire dage!

Århmanner!

Sommerfuglene melder sig nu…

tirsdag den 12. oktober 2010

Tålmod, stå mig bi!

Okay så. Jeg ved stadigvæk in-gen-ting! Og jeg er ved at gå ud af mit gode skind her.

For lidt siden bed jeg al skam i mig, og ringede derud – bare for at høre om de var nået frem til en afgørelse. Og lige nu sidder de i møde for at afgøre hvem der får stillingen.

Jamen, det er da næsten ikke til at holde ud.

Sagde jeg “næsten”?

Det er ikke til at holde ud!!!

Hvis jeg nogensinde skal være så nervøs igen, så tror jeg s´gu jeg rejser udenlands imens. Til et sted uden mobiltelefoner, internetadgang og generel kontakt med omverdenen. Jeg bliver ikke til at være i nærheden af.

torsdag den 7. oktober 2010

Ååååååååårh!

Lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag lad det blive fredag ………………….

torsdag den 28. januar 2010

Goddaw mand. Økseskaft!

En gang imellem, når der skal kommunikeres med nogle af Astas veninders bagland har jeg det lidt sådan. Økseskaft, agtigt…

Poden har verdens dejligste veninder; søde, sjove, pjattede, velopdragne, smukke og helt igennem skønne. Tøser med stort T.

Der er stor aldersspredning på dem, for selvom Asta “kun” er 9 år og går i 2. klasse, har hun altså mest tilfælles med pigerne i de større klasser – ergo har vi nogle gange haft 12årige piger med hjemme og lege, såvel som de 9årige fra Astas egen klasse.

Dét der nogle gange gør kommunikationen udfordrende (!) er, at mange af hendes veninder er “af anden etnisk herkomst end dansk”, for nu at tage den lange og politisk korrekte version.

I den korte version er de fra Uganda (hvad hedder dét egentlig? Uganda´ere? Ugandanesere? Uganda-hvafforenfisk?), og selvom vi bor i en lille by er der rigtig mange børn fra Uganda på skolen. Og selvfølgelig betyder det så også, at rigtig mange af Astas veninder er sorte*.

Nåmmenaltså: Som med alle andre, skal der en gang imellem kommunikeres med forældrene, og dét kan altså være svært! De taler af og til  et meget gebrokkent dansk, af og til et okay engelsk, af og til perfekt fransk (og dét forstår jeg ikke en dyt af!) – og de fleste gange lykkes det alligevel at finde ud af at aftale det der skal aftales. Om ikke på andre måder, så med børnene som tolke i baggrunden :-)

Men i dag… I dag har jeg lidt sommerfugle i maven.

Asta skal til fødselsdag hos en pige fra skolen. Den første ugandaske ugandanesiske afrikanske pige der holder fødselsdag hjemme. Og jeg har ikke kunnet få kontakt med forældrene. Faktisk ved jeg ikke en hujende fis.

Jeg véd at de bor i nabobyen 7 km herfra, og jeg véd at pigerne skal med bussen derhjem. Jeg ved ikke hvornår de skal hentes igen. Faktisk ved jeg ikke engang om forældrene er klar over at fødselaren tager en flok kåde tøser med hjem, for pædagogerne i fritteren ved heller ikke noget – og jeg har spurgt om alle de tåbelige ting jeg kunne komme i tanker om derinde.

Nu håber jeg bare på det bedste; sender Asta afsted med buspenge og fødselsdagsgave (og min mobiltelefon, så hun kan ringe efter Søren hvis der bliver brug for det) og så kan det ikke gå helt galt.

Kan det?

………………………………………

*JO, de er! No need to sugarcoat it: De er ikke lysebrune, de er sorte. Som natten!