Steal like an artist

Austin Kleon er min helt store helt lige p.t.

Jeg ved ikke hvordan han har gjort det, men han formår at sige og skrive alle de ting jeg har vidst – uden overhovedet at kunne sætte ord på – i mange, mange år. Hvis du ikke allerede kender Austin, så vil jeg klart anbefale dig at investere i hans lille mesterværk af en bog. Han har såmænd lavet flere, men denne her vil få dig til at trække lunt på smilebåndet mange gange, og du vil garntrisse også kunne genkende mere end én tanke deri.

I morgen har jeg den luksus (lågsus?) at kunne arbejde hjemmefra. Jeg har tænkt mig at gøre præcis som Austin prædiker; Steal like an artist.

Og hvor er så bedre at gå hen når inspirationen skal findes, end Pinterest?! Nowhere.

Jeg ved da godt at jeg ikke hører til blandt de first-movers der promoverede det til alle os andre fjolser, men NU er jeg med, og jeg trives som en fisk i vandet. Og når alle first-movers´ene mister interessen og mover videre til noget andet first, vil jeg stadig være at finde derinde, for jeg elsker Pinterest. Det er verdens bedste virtuelle opslagstavle og moodboard, og jeg kan snildt bruge en time derinde hver dag. Hvis jeg kan få lov.

Det kan jeg i morgen. Tak for Pinterest. Tak for Austin. Og tak for en fleksibel arbejdsplads :-)

Nogle gange…

skulle man bare have holdt sin store k*** lukket. Eller tænkt sig om en ekstra gang, inden man svarede.

Denne gang lød spørgsmålet: “Moar… må jeg gerne flytte værelse til dét nedenunder?”. Gæt selv, hvad spaden svarede.

Nu sidder vi hér; søndag aften, fuldstændig fladmaste af weekendens strabadser – og vi er stadig ikke halvt færdige. Undertegnedes lager-over-alt-mellem-himmel-og-jord er blevet ryddet ud og ryddet op, og dét i sig selv er en opgave der automatisk burde udløse en-eller-anden form for tapperheds- og fortjenstmedalje. Det var bare det første der skulle gøres, for det var fandenpikkemig dér barnet ville flytte ind!

Så nu er det tomt. Og der dufter af maling. I morgen regner jeg med at starte på at male vinduer, dør, karme, lister og gerichter (crap), og så mangler vi jo bare at flytte Astas møbler ned. Og Agnes´ møbler ind på hendes nye værelse. Og vores soveværelsesmøblement ind på…………….. og… og… og… *phew*

Hvis vi er heldige, er vi nok allesammen på plads igen næste søndag aften, for der er nogen der påstår at vi også skal nå at gå på arbejde omkring 37 timer den næste uges tid.

Og hvad så med alt dét der var på værelset, spø´r I?! Jo, det var lige i pit på spisebordet, i vindueskarmene og rundt omkring på stuegulvet for en stund, men nu ser det ud til at det så småt har fundet plads på 1. salen. Og det bli´r lækkert! Meget, meget bedre end før, så vi kører ren win-win her.

I virkeligheden tegner det hele til at blive super – og tøsebørnene er mere end tilfredse med de løsninger vi har fundet frem til.

Nu vil det bare vise sig, om de gamle tøjskabe klarer en flytning op ad trappen… og om jeg når at slappe en lille bitte smule af inden en ny arbejdsuge starter.

I´m in the mood

…for some cross-stitch with attitude!

Coming soon, to a theatre near you…

En sand vrimmel

I disse dage arbejder min hjerne på højtryk. Der hvirvler nye idéer frem, og gamle tages op igen. Alle med henblik på arbejde og kreativitet, for jeg skal være innovativ og have fingeren på pulsen når det kommer til de mennesker jeg skal have ind på værkstedet fremover.

Ikke sådan forstået at alt hvad jeg griber fat i skal være det hotteste hotte og helt oppe i tiden, men sådan forstået at jeg skal finde ud af at arbejde ud fra hvad de deltagende kan, skal og vil arbejde med og ud fra.

Det er en sand vrimmel af tanker. Heldigvis husker jeg at notere, for der er fileme meget at holde styr på.

Jeg tror jeg skal i gang med et par af småprojekterne i aften til en god film. Måske dét kan holde mig vågen ovenpå de fire timers søvn jeg fik i nat.

Jeg tænker utraditionel og eklektisk julepynt. Kanske…?

Lidt ligesom i biografen…

Jeg fik en (hvis jeg selv skal sige det) brilliant idé da jeg stod under bruseren i dag. Jowjow, store tanker kan tænkes hvor som helst – og det er jo ikke fordi én selv kan styre hvor og hvornår de dukker op, vel?

Nuvel. Det var jo idéen vi kom fra, og ikke bruseren (selvom jeg sikkert nu fik plantet helt andre mentale billeder derude i de små stuer, end oprindeligt tænkt. Sorry!).

Egentlig havde jeg jo tænkt at donere noget patchwork-agtigt til en god sag, men: Det skal blive løwn, skal det. Min fabelagtige idé går nemlig på at hive en god gammel klassiker op af håndarbejdshatten, og bringe næsten glemte teknikker på banen igen.

“Næsten glemte”, fordi jeg personligt i hvert fald ikke har set dem brugt siden svundne tider på håndarbejdsseminariet – og det undrer mig faktisk lidt. Der er tale om utroligt fine effekter. Subtile, men elegante. Og med en snert af 70´er nostalgi over sig, for dengang var det altså hot.

Det skal tilbage, ja det skal. Og i morgen får I at se hvad jeg skal bruge dertil.

Now, how´s that for cliffhanger???

Jeg sagde jo det var lidt ligesom i biografen… ;-)

Vi får pip!

Agnes har, som nogle måske har bemærket, fødselsdag i overmorgen. Alt er der styr på, selv kagebagning til klassen, menuen på selve dagen og de fejringer der følger. Men gaven! Gaven har voldt os problemer.

Først var det meningen hun skulle have en iPod Shuffle af os …men den får hun af bedsterne. Så var det meningen hun skulle have en krea-kurv, med et extravaganza af papirer, glimmer, pailetter, stof og deslige …men det fik hun af mormor.

Barnet er jo heldigt, men forældrene har været i vildrede. Vi vil så gerne give noget særligt, men det eneste der efterhånden er tilbage på ønskesedlen er et par snottede cd´er og dvd-film.

What to dooooooo? Presset bliver jo ikke ligefrem mindre jo tættere vi kommer på dagen, og nu er vi efterhånden ude i at jeg har én time i morgen eftermiddag til at finde lige dét der gør en 7-års fødselsdag god. Huh?!

I aften kom storesøster os til undsætning.

“Jamen, hvad med den der fugl, mor? I har jo selv sagt at vi godt kan finde ud af at passe den nu, og Agnes elsker dyr. Og så behøver du ikke engang ud og købe den inden, for hun vil garanteret gerne selv vælge.”

Åh Asta, din skønne unge!

Så nu får vi pip. På den gode måde.

Som et lille pust af sommer

Der er chance for at bære en smule farveglæde med sig vinteren over, hvis man kigger over til Karen Marie. Den smukke pung på billedet er bare én af de skønne præmier hun udlodder i sin give-away.

Ta´ et kig forbi! Også selvom du ikke tror du vinder noget, for jeg lover at du ikke går derfra uden idéer :-)

Idémylder

Det kribler stadig i mig for at komme til at lave noget med mine hænder. Strikketøjet har jeg opgivet for en stund, men der må da for pokker være noget jeg kan tage mig til...

Nu prøver jeg med symaskinen, hvis ellers lageret-over-alt-mellem-himmel-og-jord byder på noget der appellerer til fantasien i dag. Skabertrangen er der, men det er ikke sikkert materialerne er.

Det fineste korssting fundet på loppis ligger nu i skånsomt sæbevand for at fjerne alt det gamle støv, og skal forvandles til en sofapude eller en taske senere på ugen. Det bliver i hvert fald ikke i dag det skal transformeres om. Nu skal det først have lov til at tørre stille og roligt, og så skal jeg se hvad jeg kan finde og kombinere det med. Billeder får I ikke endnu, for som før nævnt strejker min bærbare, og den gamle her med håndsving gider jeg ikke lægge billeder ind på.

Et par af æblerne tror jeg også skal ha´ en tur gennem pressen. De har fristet længe, men tiden (og motorikken) har ikke været til det. Nu går det langsomt den rigtige vej med begge dele, så mon ikke jeg kan være heldig at komme i gang med mosteriet.

Jeg har en voldsom lyst til også at komme i gang med noget mere patchwork, men jeg tror det vil være at friste skæbnen. Eller albuen. Jeg syr altid patchwork i hånden, så det får vente til senere. Skideærgerligt egentlig, for jeg har en masse idéer til børnetøj med patchwork på, men jeg må grifle dem ned i notesbogen og håbe at lysten stadig er der når albuen bliver mere samarbejdsvillig.

I stedet kunne jeg jo lave noget illustration med symaskinen. Det er helt vildt hyggeligt; lidt ligesom at tegne, bare med tråd i stedet for blyant. For flere år siden lavede jeg det sødeste lille heksekostume til Agnes på den måde. Det er den hurtigste dragt jeg nogensinde har klappet sammen, men den blev vildt god og holder stadig. Dét kunne jeg godt se det sjove i igen!

Og så skal jeg betro jer en hemmelighed... Kom tættere på, jeg hvisker det kun. Nej, tættere endnu!

Psst... Jeg er så småt begyndt at glæde mig til juleriet.

Jajaja, jeg ved det godt; det er for tidligt. Men jeg har sådan en lyst til at begynde at nørkle med julepynt i alskens underlige farver og materialer. Nisser bliver der ingen af, dét er helt sikkert - men julekugler, engle, candycanes og fantasidyr kan såmænd sagtens få en plads på træet herhjemme. Alt passer fint sammen med mine ChristmasKrinkles, og det er da lige til at blive i godt humør af.

Jeg tror sagtens jeg kan narre pigerne med på noget før-juleri. Men ved nærmere eftertanke kan det godt være vi lige skal få lavet nogle græskarhoveder først ;-)

Øiih, hvor jeg håber min albue er modtagelig overfor bare nogle af de ting jeg gerne vil ha´ den til.............!