Og i virkeligheden er det jo unødvendigt at sige mere …men jeg gør det lidt alligevel.
Tre uger. T-r-e uger. Prøv at smag på det engang.
*Mmmmmmmh…*
Det smager godt.
Tre uger. Og de starter godt, gør de. Med regn der renser luften, blomster der lyser op på terrassen, libanesisk spread galore i maven, familien i sofaen og masser af tid foran os.
Nåja. Og udsigten til endnu en lille ferie efter sommerferien. Vi skal bare lige nå at tage på arbejde hurtigere end du kan sige “Bispens gibsgebis” – og så holder vi en uge mere. Fordi vi kan, og fordi børnene aldrig har set det store udland før.
Så:
Før du smører dig en mad med et tykt lag misundelse når du ser hvad vi har i udsigt, så husk at vi er fire mennesker med sommerfugle i maven, i ren glædesrus over endelig at have fået muligheden for andet og mere end en telttur til Sdr. Røvhul.
Hér er forventningerne store, og vi glæder os som aldrig før. Heldigvis er der endnu et stykke tid til, for dén fornemmelse er slet ikke så tosset endda, så vi tåler godt at glæde os et stykke tid endnu.
Desuden skal der da vist også sys et stykke sommerklædning eller to inden vi tager afsted! Og skaffes hunde-, katte-, fugle- og hussitter. For filan da. Men det bli´r så godt, og jeg tror de har ret.
Det bliver dage vi aldrig glemmer.
