One in a million

Det er en underlig lørdag i dag. Jeg er helt alene – som i totalt og aldeles, og har været det siden jeg slog øjnene op i morges. Børnene har sovet hos henholdsvis veninde og Mormor, og Søren tog afsted tidligt i morges for at hjælpe til hos en bekendt.

Jeg fejrede det med at sove til kl. 9.30.

Ha!

I virkeligheden har jeg ikke lavet en skid lige siden. Jeg n-y-d-e-r at efterårsferien er sparket i gang, og bestemte mig allerede i morges for, at det jeg ikke når i dag det når jeg i løbet af ugen.

Jeg har dog været en tur på posthuset, for dér lå en pakke og ventede på mig. Afsenderen er den altid søde Trine, og nu glæder jeg mig til at komme i gang med at prøve kræfter med en af hendes strikkeopskrifter. Agnes kan snart forvente at kunne klæde sig i en sød poncho, i den smukkeste brune farve.

Nu håber jeg bare jeg gør arbejdet godt nok, for Trine har gjort et godt forarbejde – og jeg håber jeg kan fuldføre med succes.

Tak, Trine.

Og nu vil jeg nyde lidt mere af min lørdag! Peace out…

Heldiggris!

Det er mig! En totalt groovy mama havde nemlig for nogen tid siden udskrevet Verdens Fedeste Give-Away. Den ultimative give-away, i samarbejde med Lola Ramona *suk*.

Og gæt engang, hvem der rendte afsted med Pippi sandalen her!

Yep! Moi!

Nu satser jeg på at Lola-trippe afsted as soon as possible i mine spritnye dejligheder – og jeg glæder mig helt vildt. Lola er for lækker, og Pippisandalen i særdeleshed.

I love it! Og opførte da også en fantastisk hoppeglædesdans midt i rengøringen, da det gik op for mig hvor latterligt heldig jeg havde været.

Tak til Trine og folkene bag Lola Ramona. I er s´gu for skønne :-)

Indrømmelse:

Jeg er ikke helt fremme i skoene. Rider ikke den samme dag som jeg sadler, og alt det dér. Heller ikke altid den hurtigste knallert på havnen, men dét er en helt anden historie.

Det jeg vel egentlig vil frem til er, at det først er nu jeg har fået læst en af Julias bøger. Jo. Jojo. Det er s´gu rigtigt nok *undskyld*…

Til gengæld åd jeg “Hvor lagde jeg babyen?” råt på under en dag – og jeg elskede den fra start til slut, selvom det er syv-otte år siden jeg befandt mig samme sted som Julia beskriver. Men jeg kunne genkende det hele (altså bortset fra at jeg ikke har en far der bor i Afrika, en mor der er død, og at jeg begår mig i et miljø med væsentligt færre kendisser, kunstnere og joints. Selvom det med joints´ene lyder pænt festligt).

Alt derudover var head on. Når bare man tager i betragtning at for syv-otte år siden var Liberty ikke da shit, så de småblomstrede øko-mødre var ikke småblomstrede, men gik stadig lige meget op i at maden var hjemmelavet, øko-friendly og uden sukker. Og midaldrende kvinder mente også dengang at de havde svarene på Alt Mellem Himmel Og Jord. Og retten til at råbe dem til verden.

Tak, Julia. Jeg ville ønske din bog havde eksisteret dengang. Nu vil jeg til gengæld love at forære den til den næste førstegangsmor jeg møder, og håbe at hun tager det hele til sig.

Og så vil jeg selv i gang med “Sandheder fra en løgner”!

Støt brysterne og vind

…for eksempel den fine vest jeg lige har lagt sidste hånd på. Om lidt sender jeg billederne afsted så de kan komme på siden her, og så håber jeg vinderen bliver tilfreds.

Og hvad var det så for noget hemmeligt hejs jeg påbegyndte for nogle dage siden?

 

Italiensk quilt, såmænd. Hot i 70´erne, og måske kan vi nu få det tilbage. Jeg skal nok gøre mit til det, for det er da i orden synes jeg.

Nu findes der i hvert fald en sød vendbar vest, str. 8-10 år, med en fin blomst på ryggen, udført i den gamle teknik.

Og skulle jeg så ikke bare klappe i, og vise vesten i stedet?

Spørge-Jørgen, mandagshygge …og lidt om bryster

Vi starter mandagen stille og roligt.

Asta sover stadig, for hun har absolut ikke travlt når hun har ferie – og jeg vækker hende ikke, for hun skal have lov at bytte en smule om på dag og nat en gang imellem. Hun nyder det.

Søren er afsted på arbejde (eller skole, faktisk), så det er bare Agnes og jeg der sidder i sofaen.

Vi hygger, ser tv, spiser yoghurtboller med sukkerdrys og snakker. Eller; hun snakker. Jeg lytter, og prøver at svare på bare en smule af de spørgsmål der vælter ind over mig i en sand malstrøm.

“Hvis man er rigtig, ægte heks – laver man så trylledrik hver dag?”

“Hvor mange uger har vi ferie nu?”

“Hvorfor fejrer man egentlig Halloween?”

“Hvad kan jeg købe for alle de penge jeg har i min pung?”

“Er det ikke rigtigt, at man laver alle film i Hollywood, for det er jo dér filmstjernerne bor?”

“Hvordan laver man egentlig tegnefilm?”

“Hvor længe må jeg være oppe i aften, når vi har ferie?”

“Hvorfor drikker voksne altid kaffe?”

“Hvornår skal vi lave græskarhoveder?”

osv. osv. osv……….

Mens jeg svarer – eller, prøver på det, for ofte har jeg glemt hvad spørgsmålet var, fordi det efterfølges af to eller tre mere! – syr jeg lidt patchwork. Fordi jeg har ferie, fordi jeg ikke skal nå noget og fordi det bare er dejligt.

Det er sekskanter i forskellige farveversioner der står for skud. Hvad jeg skal bruge dem til vides ikke med bestemthed endnu, men de skal nok komme til at tjene et højere formål før eller siden.

  

Jeg kunne forestille mig at den nederste “blomst” godt kunne komme til at pryde en overvejende lyserød sag jeg har på bedding hertil …men det skal jeg nok løfte sløret for senere. Når den er færdig, altså.

For nu venter der mere kaffe, tegnefilm og sofahygge med en af verdens dejligste piger! God mandag til alle.

Fem fede fund

Jeg er blevet tagget af Lisbeth/Kolorista i en lille ting om fem fede fund fra loppemarkeder. Lidt for sjov og lidt for alvor, for Lisbeths håb er at vi på den måde kan dele de gode steder med hinanden.

For min skyld ingen alarm. Jeg deler glad og gerne, for i virkeligheden køber jeg vist ikke så meget på loppemarkeder som jeg gerne ville. Jeg synes nemlig der er langt mellem de virkelige godter – eller også er det bare fordi jeg ikke har øjnene med mig.

Jeg er blevet nødt til at inddrage genbrug´ser og diverse i legen, for nogen extraordinær loppehaj er jeg altså ikke.

Here goes…

Sidste nye fund; skamlen som deler vandene herhjemme.

Jeg elsker den. Søren elsker at hade den. Men helt ærligt; skal den ikke bare lige have en gang med hvidtekosten og et nyt bånd under betrækket for at blinke for vildt??!

45 kroner hos Mission Afrikas Genbrugsbutik i Aabybro.

Superdupertasken med plads til både varm trøje, strikketøj, kalender, diverse colaflasker, cigaretter, mobil, toiletgear, notesbog og alt hvad hjertet ellers begærer!

Jeg elsker den – men prøver at begrænse mig i hvor og hvornår jeg slæber den med. Kæft, den er tung når den er proppet til randen. Og når jeg har plads i tasken kan jeg altid lige finde én ting mere der skal med…

Et sted omkring 30 kroner ved det halvårlige (?) Lion´s Loppemarked i Saltum.

Et udsnit af min allerstørste loppesvaghed; gamle, bulede, halvrustne dåser.

Kan. Ikke. Gå. Forbi. Dem.

Pris og sted forbliver ukendt, for jeg kan simpelthen ikke huske det. “Rundt omkring” må blive svaret.

“En pung? Hvorfor viser hun en pung??”

Neeeeej! Ikke en pung; et lille fint syetui, købt komplet med fingerbøl og to nåle. Jeg er bare ikke kommet i gang med at bruge det endnu, for det har ligget i rodet på altmuligværelset og forputtet sig. Men det kommer, for det er i allerhøjeste grad anvendeligt.

5 kroner i en lille genbrugssnask i Halvrimmen (tror jeg nok…?)

Loppesvaghed nummer to; gamle dynebetræk og andet til videreudvikling.

Jeg har ikke fundet meget, men det jeg har er jeg til gengæld glad for. Pris og sted er igen “Rundt omkring”, men jeg kan da afsløre at Mission Afrika i Aabybro og Lion´s Loppemarkedet i Saltum har været de rene guldgruber. Efter min smag, i hvert fald.

Mission Afrika tager omkring en flad 20´er for et dynebetræk, og hos Lion´s er de til at handle med. De er nu så rare ude på landet…

Det var dét. Nichts weiter.

Vil Mette B, UniKarina, Liselotte, Karen og Pernille mon lege med?

Sikke´n dejlig dag det er i dag!

Men I får ingen billeder, for jeg var for optaget af at hygge, snakke, drikke kaffe, sy patchwork, spise cookies og nyde søndagen i fulde drag…

Jeg tog dog et par billeder – men dem holder jeg for mig selv, for der var aaalt for mange ansigter med på, og i farten glemte jeg helt at spørge hvem og hvor mange der ikke har lyst til at blive udstillet på www avec foto und alles. Så: Billederne er mine, og bliver ikke vist. Punktum.

Himmelbjerget fik jeg aldrig sådan rigtig set, men det var jo i virkeligheden heller ikke det jeg var taget afsted for. Den jordknold får så vente til en anden god gang, for i dag var det kun plænen der blev indtaget men dét var altså også i orden.

Jeg “kendte” nogen, men langt fra alle. Ingen nævnt og ingen glemt er vist den bedste device at køre efter. Jeg fik dog udvidet min horisont betragteligt, for der var mange jeg bliver nødt til at kigge ind til for eftertiden. Dejlige mennesker, alle som én!

Nogle manglede i dag. Nogle jeg gerne ville have hilst på, og givet et knus. Det må så vente til en anden gang, for livet tager ikke hensyn til bloggertræf ved Himmelbjerget. Sådan må det være.

Men jeg vil glæde mig. Til næste gang.

Ud i det blå

Friskbagte peanutcookies. Tjek.

Termokande og pulverkaffe to go. Tjek.

Patchwork i pose. Tjek.

Kamera med clean memorycard. Tjek.

Lånt bil. Tjek.

Smøger. Tjek.

Rent tøj. Øøøøøøøøh… Jo, fandeme tjek.

Støvler i tilfælde af regn. Tjek.

En hel søndag, bare for mig selv. Dobbelttjek.

Ruteplan Saltum-Himmelbjerget. Tjek.

Mod til at møde en mindre hærskare af halvfremmede kvinder………? Njaaarh… men jeg arbejder på det.

Hvis jeg nu kan få puslespillet til at passe…

er jeg ved at vænne mig til tanken om at tage en køretur ud i det blå på søndag. Helt alene med mig selv.

Godtnok flakser der sommerfugle rundt i maven på mig ved tanken, men det kunne altså være sjovt. Og så har jeg hørt noget om at der skulle være kage.

Hvem kan sige nej til det?

10 om mig

Helle har tagget mig, og således bedt mig om at dele 10 facts med jer, som I (måske, måske ikke) ikke vidste i forvejen.

Om det så bliver interessant eller ej, dét vil jeg lade være helt op til jer at bedømme. Jeg får jo bare lov til at udbrede mig om mig selv, og det er slet ikke så tosset endda. I kan ikke engang afbryde mig!

Here goes:

Jeg elsker farver – men går desværre næsten altid klædt i sort og/eller brun. Vaner er svære at bryde.

Jeg synes venskaber er noget af det sværeste i verden.

Jeg ville gerne være mere modig.

Da jeg var teenager var jeg overbevist om at reinkarnation fandtes, og var lige så overbevist om at jeg i et tidligere liv havde deltaget på Woodstock. Jeg synes stadig det er et sjovt tankeeksperiment – og tror forøvrigt jeg ville have passet fint ind i klientellet.

Jeg er skabsfan af Gok, Trinny & Susannah og alle de andre, og kan sagtens sidde og misunde de heldige kvinder lidt, når de altid ender ud med at være gudesmukke efter kyndig behandling.

Jeg kan tømme en pose med Minto (de bedstemoragtige pebermyntekarameller i hvidt/blåt papir) uden at blinke – men det hviner i tænderne bagefter.

Jeg har altid mindst fem idéer i hovedet, men når aldrig at få ført flere end højst halvdelen ud i livet.

Jeg er stolt af at have opdraget børn der hellere end gerne går udenom børnemenuerne når vi er i byen at spise.

Jeg elsker musik, og næsten al slags – men ender som regel med at synes det bliver for monotont, hvis jeg hører det samme i lang tid. Undtagelserne er der selvfølgelig. Jeg bliver vist aldrig træt af de go´e gamle, som f.eks. Billie Holiday, Satchmo, The Doors og Jimi Hendrix.

Jeg er glimtvis velstruktureret. Læg især mærke til ordet “glimtvis”…

………..

Blev du klogere? Det gjorde jeg faktisk selv, lidt. Det er ikke så ofte man tvinges til at tænke over sig selv, og måske er det såmænd godt nok. Det kunne lidt for hurtigt ende i navlepilleri, hvis jeg skulle kunne dishe 10 nye ud hver uge.

Og nu til det mere alvorlige. Jeg skal sende stafetten videre til seks andre, og nu håber jeg de har lyst til at lege med. Come on, det er weekend – hvad skal I ellers nå? *kækt blinkende smiley med lettere provokerende mine*

Jeg prikker til

Zpif – fordi jeg har mødt hende flere gange, og synes hun er en hamrende interessant person!

M – fordi hun får mig til at ønske at jeg boede i Vestjylland. Og så får hun mig til at le højt og længe. Hver gang!

Anne – fordi hun kan noget helt særligt med ord.

Stine – fordi jeg har fuld tiltro til at hun også kan lave en “10 om mig” i streger, og hendes fantastiske tegninger gør mig altid glad.

Lis – fordi hun er en af de sjoveste, sejeste og smukkeste i Blogland.

Linda – fordi hun med ord alene kan få en lille film til at køre for mit indre øje, hver gang jeg læser med.

God kamp, d´damer!

12 om hverdagen

Frk Hverdag har tagget mig i en lille blogleg om dagen i dag. Jeg deltager glad og gerne, for dagen i går var helliget møde i a-kassen og let´s face it; dét er der s´gu ikke meget sjov i. Dagen i dag kan kun blive bedre. Og sjovere. Og mere opløftende. Uanset hvad.

Here goes:

Morgenens nedtur var faktisk to.

Den ene, da jeg ved en overilet bevægelse fik tværet makrel i tomat ud over det meste af min højre hånd (og lugten sidder der endnu, trods gentagne gange håndvask!).

Den anden, dét øjeblik da det gik op for mig at det er i aften vi skal til sommerafslutning i Astas klasse. Øv, hvor lyder jeg bare ikke ret meget overskudsmoragtig nu – men helt ærligt: Gad du bruge din fredag aften på at sove i bivuak ved byens spejderhytte, når du nu kan se regnen stille dryppe ned udenfor??? For en god ordens skyld: Jeg véd jo at det bliver hyggeligt, og jeg véd at det er søde mennesker jeg skal være sammen med. Jeg. Gider. Bare. Ikke. I. Dag.

Morgenens optur var at kunne sætte sig stille ned med kaffe og cigaret på min lille vakkelvorne skammel ude i bryggerset, efter pigerne var sendt afsted. Nej, det er ikke i orden at ryge, men jeg gør det altså alligevel.

Udenfor mit vindue ser jeg regn der drypper, græs der vokser alt for hurtigt og ungernes rod ved legehuset. Men jeg ser også smukke blomstrende æble- og pæretræer, rabarber i stok og genboernes heste i baggrunden. Det er verdens dejligste udsigt, dén fra mit stuevindue.

I mit fjernsyn kører lige nu …..Superman!!? Ved ikke hvorfor, for jeg ser det ikke, så nu bli´r det slukket. Øjeblik. *fem skridt senere* Fandt vejrudsigten på tv2 i stedet. Langt mere brugbart.

Jeg vil til at renskrive en hemmelig mail til… Nåårh nej, det er jo hemmeligt *lusket-smiley-fordi-jeg-måske-ved-noget-I-ikke-ved…men-måske-kommer-I-til-det…hvis-det-går-godt…*

Mit tøj er lige nu temmelig nusset. Det trænger til en vask, for det er det samme som jeg havde på i går – men ellers er det såmænd rigtig pænt. Sorte 3/4 leggings, støvet lilla ballonnederdel med retroagtigt print, sort tanktop og hvid langærmet Vero Moda bedstefarundertrøje udenpå. Not too shabby – når man altså lige ser bort fra pletterne og hundehårene.

I dag skal jeg nå at betale x antal girokort over netbank, vaske anselige mængder tøj, rydde lidt op og gøre lidt rent, tjekke jobnet for mulige emner, vande blomster og pakke det der nu er nødvendigt til Overnatningen Fra Helvede i aften.

I morgen skal jeg rydde op og ud i altmuligværelset. Det trænger. I vildskab.

Men jeg vil hellere slappe af og drikke en lørdagsøl med naboerne. Og hvis jeg er heldig bliver der tid til det hele.

I vindueskarmen ligger der en hel masse støv og ragelse. Vi har uhensigtsmæssigt store vindueskarme her i huset, og har desuden et temmelig anstengt forhold til vandrette flader. Vi har svært ved at holde dem ryddelige. Erkendelse er det første skridt på vejen mod helbredelse, siger man jo…

Weekend´en skal gå med det der værelse… Der kan jeg vist ikke nøjes med at bruge én dag. Nåja, og så skal der forhåbentlig også bages boller, pølsehorn og et-eller-andet-kageagtigt som pigerne kan få med i fritter på mandag.

Dette billede har I aldrig set…

…og dét er der s´gu en grund til!

Jeg sender legen videre til to, og håber de vil lege med. Så:

Zpif! …fordi det kunne være så hyggeligt at se din version af dagens nedtur/optur – og fordi jeg glæder mig til at høre om du viser knæ i dag ;-)

Trine! …fordi jeg ikke kan komme i tanke om nogen i hele Blogland der kunne gøre det mere underholdende.

Deltagelse er optional d´damer. Sæt i gang!

*Klask!*

…var lyden af hånd mod pande, da det gik op for mig at jeg skulle have åbnet for bogsalg m.v. for længe, længe siden.

Hvor er det da dejligt at andre nu kan få glæde af de bøger der har stået ubenyttet hen på min hylde i al for lang tid.

Og tusind tak for handlerne, d´damer!

Og til jer andre, så er der stadig en smule tilbage, hvis lysten skulle være der. Denne her, blandt andet…

Om jeg fatter hvorfor det ikke var den første der røg??! Men måske er det “kun” mig der synes historien bag er noget så forbandet interessant. Nevermind; den må gerne få lov at overleve herhjemme alligevel hvis den ikke skulle ryge i bogsalget, for den har tjent mig godt og længe.

Bare vent, der bliver garanteret ryddet yderligere ud i lageret-over-alt-mellem-himmel-og-jord på et senere tidspunkt, nu da jeg har fået åbnet øjnene for de muligheder www byder på.

Men lige nu… Nu er det tid til en rolig torsdag aften, med fødderne oppe, levende lys i stuen, kaffe i kruset og god samvittighed, for jeg véd jeg har fået udrettet dagens gerning.

Påskeglad

Uff altså… Jeg har været så forjaget i påsken (og væk i ugen op til), at jeg slet ikke har fået vist jer hvad der lå på bordet til mig da jeg kom hjem fra Paris.

En fin notesbog, tre pyntelige påskekyllinger og den skønneste nålepude i glade 70´er-farver. Jeg knuselsker allerede nålepuden, den er da lige til at blive glad i låget af!

Tak Helle. Jeg er rigtig, rigtig glad for pakken :-)

Hygge, som da mor var dreng

Det er da utroligt hvad man kan glemme gennem tiden…

Da jeg var de forskellige blogs igennem for lidt siden, kom noget af det tilbage til mig – og nu ved jeg hvad pigerne og jeg skal lave i eftermiddag.

Det er nemlig gavetid i familien, og vi har tradition for at der altid følger noget hjemmelavet med fra tøsebørnene. Denne gang bliver det helt klart stearinlys med inspiration fra Karen – og tak for det :-)

Og læg så lige mærke til at dette var et indlæg med “link-love”. Tak for dén fine betegnelse til Lis, og især tak for det supergode indlæg der ramte hovedet på sømmet mere end én gang.

Det bli´r godt, det her!

Jeg har lige opdaget Dorthe. Måske har du allerede opdaget hende, men så skulle det da langt fra være første gang i mit liv at jeg ikke er med på bølgen fra starten – og det bliver helt sikkert heller ikke sidste.

Jeg synes Dorthe er fantastisk – og jeg synes Dorthes Roderier er intet mindre end fabelagtige. Tænk, en hel blog om rod, og om hvordan man forvandler selvsamme rod til orden.

Jamen for filan… Hvis ikke jeg skulle blive fast læser der, hvem skulle så???

Dorthe har virkelig fat i noget dér. Bloggen er spækket med skønne og overskuelige tips til opbevaring, systematisering, oprydning og deslige – og jeg ved jeg kommer til at bruge hendes fifs jævnligt fra nu af.

Jeg tror huleme jeg starter…. NU!

Operationen fortsætter

Så blev det tid igen! Pernille koordinerer igen i år, og jeg har allerede meldt mig som deltager i legen.

Du skulle tage at gøre det samme, for det er superhyggeligt! :-)

Kokeshi – lige til at snuppe!

Rakel har fået en god aftale i hus. God for dig eller mig*. Hun udlodder (i samarbejde med den lækreste webshop) en pyntesyg Kokeshi-dukke som f.eks. den ovenfor – og hvem ville ikke gerne have dén til at stå på skrivebordet?

Hun er da lige til at blive glad i låget af :-)

……………………

*helst mig…!

Duer ikke. Væk!

Så røg ævlerne igen. Pink er so last season, og jeg er jo oppe på beatet og alt det dér. Eller nå´ed.

Nu er vi tilbage i det skrabede, oprindelige look – men helt ærligt: Det er altså bedre end pink æbler.

Velkommen til “Simple Living - Ude På Landet”.

Jamen, for filan da osse

Nu har jeg i løbet af i går og i dag nok haft de første 10 forskellige baggrunde. Øøøøih, altså.

Jeg kan ikke holde ud at se på det samme længe ad gangen. Der skal nye farver og former til, i takt med årstidernes skiften (heja, forår!) – men for catan da!

Hvorfor er alle de s**** baggrunde pink, nuser og øøøøndige? Jeg kan ikke slippe for silkebånd, hjerter, sommerfugle og blomster.

Nu er vi  ude i noget pink igen, men det var kun fordi jeg blev så glad af æblerne.

Kom frisk! Hvem derude kender til nogle links jeg ikke har opdaget endnu, med free blogger templates der er til at holde ud i mere end fjorten dage???

Jeg vil ha´ noget med humor og kant - og ikke hverken for stramt, for elegant eller for pyntet.

Krævende? Tjoooe, måske… ;-)

Jamen, næææh…!

Mette B har sendt mig en “award” (og lad os nu hoppe let og elegant udenom hele debatten omkring det nydanske sprog, og alt det dér).

Hun mener simpelthen at jeg er kreativ blogger. Hollaop!

Jeg siger selvfølgelig tusind taaaark – og er lidt forlegen, men meget glad for at Mette har tænkt på mig.

Jeg synes nemlig selv det er lidt småt med kreativiteten lige pt, så jeg ved ikke rigtig om jeg synes jeg er oplagt kandidat til prisen – men måske det alligevel er okay, hvis jeg nu lægger mig i selen fremover ;-)

Nåmmenaltså.

Som jeg har forstået det, så skal jeg holde en lille takketale (som der jo til enhver Award-uddeling er tradition for), hvori jeg fortæller syv ting om mig selv. Hmmm… Jeg skal ikke garantere for om jeg ikke allerede har nævnt dette før, men here goes:

1/ Sagt i al beskedenhed, så er jeg kreativ. Men jeg er (nogle gange til min egen store fortrydelse) sådan en kreativ sjæl som ikke følger nogen regler, ikke følger nogen opskrift og ofte ikke får et færdigt resultat ud af kreativiteterne.

2/ Jeg inspireres tit af farver og strukturer, og er i dén forstand desværre en gang imellem meget ofte næsten altid offer for impulskøb når det kommer til materialer. Helt skidt er det dog ikke, for jeg har gennem årene fået opbygget mig et ganske udmærket lager-over-alt-mellem-himmel-og-jord, og det sker ikke sjældent at jeg finder lige det jeg mangler derinde.

3/ Jeg er for efterhånden mange år siden uddannet beklædningsformgiver ved et håndarbejdsseminarium i Nørresundby, som sidenhen er blevet lukket. Dengang var det tekstil der fangede mig, og dét jeg valgte linie efter – med eksamensopgave i læder og skind. Nu er det ret sjældent jeg syr længere; det bliver vel højst til fastelavnstøjet til ungerne og lidt tøj til de samme ind imellem. Aldrig til mig selv. Hvorfor ved jeg egentlig ikke.

4/ Hvor tekstilen gled lidt ud for nogle år siden, er garnet til gengæld kommet ind. Jeg sidder altid med garn og pind(e) i hænderne (til Sørens store fortrydelse!), og jeg elsker det. Det afstresser mig som intet andet kan. Undtaget selvfølgelig når det ikke vil lykkes. *Grrrrrrr!*

5/ Sidste nye hype er keramik. Jeg fik for år tilbage en karemikdrejefanden (hvad hedder sådan én egentlig?) af Søren i fødselsdagsgave, men er aldrig kommet til at bruge den. Ikke af ond vilje, men fordi jeg ikke lige har “stedet” til den. Nu er jeg så gået i gang på min arbejdsplads´ keramikværksted i stedet, og det er genialt! Man skal så åbenbart bare ikke være bange for fiasko på fiasko på fiasko på………………………….. ;-)

6/ Jeg elsker at tegne. Så meget, at jeg i mine helt unge dage overvejede at gøre det til min levevej, og blive tatovør. Jowjow…

7/ Den ene ting jeg sagtens kunne undvære ved at være en kreativ sjæl er rodet. Jeg roder helt vildt når jeg er i gang, og hverken kan eller vil rydde helt op efter mig selv før projektet er færdigt. Hvorfor skulle jeg dog dét, når jeg nu skal have det frem igen i morgen???

Syv ting, og dér var de. Pludselig kom de alle til at handle om kreativitet, men det var måske også meget passende.

Næst på listen er, at jeg så skal give award´en videre til syv andre, som jeg synes opfylder mine kriterier som “kreativ blogger”. Om de vil køre legen videre er helt op til dem selv, men uanset hvad skal de ikke slippe for at få lidt ros herfra! De syv er:

• Stine; som helt åbenlyst er kreativ hver dag, og bringer smilet frem på mine læber med hendes finurlige selvportrætter af hverdagen.
• M; for det er s´gu kreativt at sætte nissehuer på scanningsbilleder og placere padder i frække stillinger i andre folks forhaver!
• Linda; fordi hun er kreativ på ord. Ingen (og jeg gentager: Ingen) kan bruge det danske sprog som hun. Basta.
• Anne; fordi hun er kreativ nok til at komme på en Dagens “det nåede vi så ikke!”-julekalender og andre finurligheder – og hun giver Linda kamp til stregen med ordene dér.
• Lis; jamen fordi! Hun er bare gennemsyret af kreativitet, den tusindkunstner.
• Trine; fordi hun kommer på idéer ingen andre gør, og kan trylle med ord så smukke at man får en klump i halsen. Gang på gang.
• Liselotte; fordi hun laver illustrationer der gør mig glad, og er kreativ med både ord, garner, former og farver.

Værsåartig, d´damer. Tag den eller lad være. I fortjener den uanset, for I bringer både smil, tårer og inspiration til mig. Dagligt.

:-)