onsdag den 28. maj 2008

Simple Living

Ja, det lyder fantastisk, ikke? Jeg kan falde helt hen i dagdrømmeri, når jeg sidder med et magasin af glittet papir mellem hænderne; den ene side efter den anden med hvide, lette, luftige rum - med små øer af farverige puder syet af antikke indiske sarier, lækre skulpturer "selv hjembragt fra Nepal", et stykke smukt og kostbart kunst på væggen (forøvrigt altid malet af en ven af huset!) og så selvfølgelig det imponerende køkken/alrum med diverse kuriositeter som "vi fik for en slik på et loppemarked".

Hvor bor de mennesker henne??? Kender du dem?!? - for jeg gør altså ikke... Jeg ville sørme også gerne bo sådan, men jeg har én meget vigtig faktor imod mig. Min samlermani!

Jeg gemmer. Alt. Jeg kunne såmænd også nok finde de dersens kuriositeter på loppemarkederne, men der var bare ingen der ville bemærke det, for de ville lynhurtigt blive væk herhjemme - mellem alt det andet jeg også har slæbt til huse igennem tiderne.

Jeg får med jævne mellemrum et "hvis-jeg-nu-smider-100-ting-ud-så-hjælper-det-nok"-flip, og så bliver alle skabe, skuffer, kurve, kasser og flere kurve systematisk gennemgået. Og der bliver smidt ud. Meget. 100 ting fylder faktisk imponerende lidt, så jeg er forlængst holdt op med at tælle. Men det er sjovt nok som om tingene bare popper op igen efter et stykke tid... Ikke nødvendigvis de selv samme ting, men da så i hvert fald nogle der minder om.

Et sådant flip fik jeg for nylig. Det har nu taget mig indtil videre omkring fire halveffektive arbejdsdage herhjemme at få gennemgået garderobeskabene, alt i stuen og alt i "sy- og strikafdelingen". Så nu mangler jeg bare pigernes værelser og *gisp* køkkenskabene.

Men tænk hvad man finder på sådan en grundig gennemgang... Her resulterede det bl.a. i

  • en hel oksehud, som skulle have været til et par marokkopuder - men det kan nåes endnu
  • x antal garnnøgler som jeg havde glemt jeg havde
  • lækkert håndlavet papir, også glemt
  • græsgrønt læder og lidt sælskind fra gemmerne
  • og to (utroligt vellykkede, hvis jeg nu selv skal sige det!) hjemmesyede/-applikerede navneskilte til pigernes værelser - lavet for cirka 1½ år siden, og derefter glemt i en skuffe.

Så nu skal de op at hænge på deres rette pladser, og nydes. Og måske kan det endda lykkes for mig at få lagt billeder herind, hvis guderne er med mig...

mandag den 26. maj 2008

This is my life...

I skrivende stund - som for øvrigt bliver kort - sidder der to småpiger på stuegulvet (for møbler er ikke noget man bruger når man er hhv. 4 og 7 år gamle) og børster tænder mens de ser Disney Channel...

Jo, de børster tænder i stuen, for vi bor i et hus, hvori badeværelset ikke er stort større end et klædeskab, og der er altså dårligt plads til mere end én person ad gangen. Stuen derimod, er af anseelig størrelse, så derfor bliver den også med jævne mellemrum inddraget (af pigerne, selvfølgelig!) til noget der kan minde om en afdeling af Fætter BR.

Vi bor i et gammelt hus fra 1928, og der er altså rigeligt med arbejde i sådant et gammelt skur, skulle jeg lige hilse og sige. Vi har nu været i gang med det i omkring otte år - og vi er langtfra færdige.

Overetagen er nu perfekt - den blev færdig for cirka et år siden, og det var så først dér vi og pigerne fik hvert vores værelse. Indtil da, havde vi alle delt det samme rum; det var en slags kombineret sove-/lege-/pusle-/kontor-/stryge-/diverserum... og det er omkring 14 kvm stort!

Nu er det gamle kombirum bare kontor-/garderobe-/syrum. Det er hovedsagelig mit, og jeg elsker det. Det er her, jeg nu sidder og skriver. Og det er hér, jeg forhåbentlig kommer til at sidde og skrive mange, mange flere gange...

søndag den 25. maj 2008

Præstationsangst

Jo, det er rigtigt! Det har jeg altså.
Dette er det første indlæg nogensinde, skrevet af mig, på min helt egen blog. Måske bliver det hamrende uinteressant, måske æstetisk lækkert, måske pisseirriterende - hvem véd? Ikke mig, det kan jeg lige så godt være ærlig at indrømme fra start - jeg aner det simpelthen ikke.
Vi får se... Velkommen til!