Konen er stadig i gang med en gennemgående oprydning af syværelset. Det siger vel lidt om hvor rodet der var – eller om hvor lidt sjæl jeg lægger i det.
Nuvel.
Stofferne er også blevet gennemgået. Nogle er smidt ud, nogle gemt, og nogle befinder sig i et grænseland. For gode til at ryge ud, men alligevel af den art jeg ved jeg ikke kommer til at bruge for meget af igen.
Nu har jeg kun et ganske beskedent lager, men giv tid, giv tid…
De truede dyrearter i forgrunden er dem jeg ikke helt kan bestemme mig for. Jeg vil gerne bruge dem men kan ikke, og ærgres over det.
Min symaskine er simpelthen ikke stærk nok. Jeg tog næsten livet af den da jeg syede Sørens vest, og kan ikke lige se hvorfra pengene skal komme til en ny og stærkere model, så den må holde en tid endnu.
Så, here goes:
Hvis du mener at du kan bruge noget af dette her, temmelig sprælske, materiale, så giv mig et kald. Jeg bytter rigtig gerne for almindelige metervarer – både retrostof og helt gængs Stof&Stil, Stof2000, Malika&Rosa (uuuuh, ja…) og lignende. Jeg vil bare gerne høre lidt om stilart og farve først, tak.
Det drejer sig her om:
Sælskind – haves; 1 cirkel, ca. 23 cm i diameter, plus et stykke ca. 76x29 cm, syet sammen i baner med smalle (2 cm) sorte striber (farvet sæl, tror jeg).
Leopardplettet ruskind – haves; noget i omegnen af ½ skind, plus to kvarte og en lille rest til småting. Det er en lækker kvalitet, og rigtig sjovt til detaljer.
Giftiggrønt læder, omkring 1,2 mm tykt. Farven er ganske godt gengivet på billedet. Her har jeg to halvstore stykker, så hvis du er interesseret er det vist nemmest at du skriver til mig hvor meget du vil have, og så klipper jeg et pænt stykke til dig.
Jeg kan ikke ved nogen af materialerne give garantier for at der ikke er små ujævnheder, huller eller tyndslidte steder derpå – ligesom du heller ikke vil kunne få nogen garanti hvis du køber de samme varer i et læderi.
Jeg kan til gengæld garantere at du vil få det sjovt med at finde på ting du vil lave deraf!
7 kommentarer:
Hej Kirsten
Jeg skal ikke bruge skindet, men fik da lige genset den lækre vest!
Klem fra
mette
Så får du klem tilbage, Mette. Dejligt at høre fra dig igen :-)
Hej Kirsten
Jeg kunne godt være interesseret i ruskindet med leopard-print. Men hvor store er stykkerne? Er lidt i tvivl om, hvor meget et halvt skind er...
Jeg har f.eks. broderede duge, som jeg kan bytte med - har set, at du gerne vil sy med korssting og broderier :-) Se min blog på indlæg fra i mandags.
Jeg har også store korsstingsbilleder, som man kan sy puder af. Dem har jeg dog ikke billeder af på bloggen, men kan sende dig nogen, hvis du er interesseret.
Så er der lagt mere detaljerede billeder ind, Asli. Håber det hjalp lidt... :-)
Jeg er intersseret i det grønne skind... Jeg drømmer allerde om en taske. Jeg sender lige en seperat mail...
Hvis ikke Karina har byttet sig til det hele, er jeg SÅ klar til det grønne.
Hanne - jeg ligger lige i "måske"-forhandlinger med Karina, men når vi er kommet til enighed hører du fra mig :-)
Send en kommentar