onsdag den 18. august 2010

Aaaaaa-fili-a-la-la…

Nu kender jeg jo min mand særdeles godt, og véd derfor at der ikke ligger nogen godtepose og venter til mig i anledning af vores bryllupsdag.

Det gør mig helt ærligt ingenting, for det har vi aldrig brugt – og mens vi nu er i gang med at være ærlige, så havde jeg altså også glemt at det var vores bryllupsdag, indtil han huskede mig på det i går aftes.

So much for romance.

Det der gør mig glad er ikke gaver, blomster og candlelight dinners.

Det er mere sådan en sms-udveksling som denne her:

Mig (med slet skjult sarkasme drivende ned af væggene):

Idé: Hvis du nu afbestiller den der KÆMPEstore buket blomster til flere hundrede kroner, skulle vi så ikke i stedet købe en væghængt dvd-afspiller i Føtex til 399,-???

Ham (et splitsekund efter):

 Det var da en god ide, men hvad så med overskuddet?

……………………………..

Det er derfor jeg elsker ham. Han får mig til at grine højt og længe. Hver dag!

6 kommentarer:

DiSign-Keramik sagde ...

Hvor er det bare dejligt at man kan have det sådan sammen.

Noget lignende har min mand og jeg sammen.

Kh. Dianna

Signe sagde ...

Det er smukt. I år var det ikke blot mig som glemte vores. Det var for allerførste gang også manden. Tilgengæld ved at jeg at han elsker mig til hverdag.

Anonym sagde ...

Skønt - det giver mening:)

Sommerhusliv Hele Aaret sagde ...

Lyder lige som hjemme hos os.
Og der er mange der ikke helt forstår vores humor ind imellem:0)
Men syntes selv det er rart, at han ikke fiser afsted efter et eller andet, bare fordi vi har bryllupdag.
Vil meget heller ha`vi hygger os sammen med ungerne.
Håber i får en hyggelig dag:0)
Knus Susi

Eva sagde ...

Tillykke med dagen (og med manden, som du vist har været heldig med).

Stella Dea sagde ...

Øv at jeg ikke lige havde været her i to dage. Et forsinket tillykke med bryllupsdagen og den skønne mand (og det samme til ham, bare modsat)