En ganske almindelig mandag

…er helliget absolut ingenting. Vi gør det vi gider, og springer over hvor vi vil.

I skrivende stund sidder jeg ved havebordet med kaffe, smøger, hækletøj og pc – og Søren er kørt til Vesterhavet med pigerne og en af Astas veninder. Det er skønt!

Rundt omkring mig ligger dynger af kviste, grene og alskens skidt, for vi er gået beserkergang på havens krat og døde træer. Det blev til et lille bjerg af afklipninger den anden dag, og i dag er dét lille bjerg vokset sig stort.

Nu har vi planer om en ekstra Sct. Hans med snobrød og pølser til naboer og venner – men først når grene og kviste er tørret godt ind, og først når der er kommet vand fra oven. Vi vil ikke sætte ild til hele lilleputbyen, jo.

Indenfor er der ingen der gider at være lige nu, for det er ikke kun krattet vi er gået beserkergang på. Fluerne har fået med giftsprayen for ganske få minutter siden, og de fortjente det, gjorde de. De driver mig langsomt (men sikkert) til vanvid, de små bæster. Jeg opgav at tælle dem i aftes, da jeg på én kvadratmeter af badeværelsesgulvet nåede til 48…!!! Føj for raken, siger jeg bare.

Nu stinker huset værre end nogensinde før, og snart ligger der hele kirkegårde med fluekadaverere i krogene. Det gør mig ingenting. Der trænger alligevel til en gang støvsugning og aftørring, og det skal nok komme når fluerne ligger spredt på gulve og i vindueskarme.

Det værste er, at der sikkert trænger til en udluftning også, for at fjerne lugten – og hvad kommer så igen? Fluer! En masse.

Det er fandenfis´me godt at jeg købte den store dåse …med gift til mange gange.