Måske. Det skal i hvert fald komme an på en prøve.
Jeg fik lejlighed til at drøfte min jobsituation (eller mangel på samme. Tøhø.) med hvad der virker til at være en temmelig skarp mand i dag.
Han var så snu at stille spørgsmålstegn ved følgende:
Når jeg nu skriver alle de rigtige ting i mine ansøgninger… Når jeg nu har alle de rigtige kompetencer… Når jeg nu er god til at formulere mig på skrift… Når jeg nu brænder for det jeg vil…
Hvorfor bliver jeg så ikke kaldt til samtaler?
Hvorfor???
Sidst jeg gik ledig (og det er pænt længe siden, altså) blev jeg kaldt ind på stort set alt jeg sendte ud, men nu ikke mere. Vådden ka´ det være?
Han mente jeg skulle tage hele ansøgningen op til revision. At jeg skulle skrive mere frit og knap så formelt. Selvfølgelig skulle det ikke være useriøst, men det skulle være iøjnefaldende.
Jeg tror s´gu han har ret. Det skinner ikke igennem hvem jeg er, i mine ansøgninger. Det er floskler, tomme ord og luftkasteller i arbejdsgiverens øjne, for ingen steder kan man se mig deri.
Men for raken da. Hvorfor har det ikke stået klart for mig for længe siden? Hvorfor skriver jeg ikke mine ansøgninger mere som jeg skriver her, i mit frirum, min legeplads? Her kan man jo se hvem jeg er (håber jeg) og hvad jeg elsker. Her skriver jeg frit fra leveren, uden hensyntagen til “bør” og “må”. Her har jeg det godt. Men hvorfor så ikke dér?
Dét skal der laves om på. Fandeme.
Nu skal jeg komme efter dem, skal jeg!
3 kommentarer:
Dét er netop DERFOR, at jeg kigger fordi din blog op til flere gange om dagen...fordi man kan mærke helt ud på den anden side af skærmen, hvem du er. At jeg så også ofte får røde mærker på lårene af at klaske dem flade af grin...ja, det ser jeg som dagens luksusindput.
Om jobansøgninger har jeg ABSOLUT ingen kloge ord...andet end: GOOD LUCK!
Det lyder dælme som en skarpsindig herre! Spændende udfordring - hvis du har brug for et par øjne helt udefra (og jeg har skisme aldrig ku skrive en traditionel ansøgning) så vil jeg gerne lege korrektøse eller hva det nu hedder - bilder mig ind at jeg ka spotte hvad der er godt at skrive og luge ud i "så-tag-mig-dog-jeg-er-perfekt"-flosklerne... Bare gi mig et praj på min blog, så får du min mailadresse... Og så er det jo ikke sikkert jeg ved nok om hvem du er til at det dur, men det ku da være udfordrende at prøve. KH Lisbeth
Tak til jer begge. Både fordi I bekræfter mig i at forsøget skal gøres, og for Lisbeths søde tilbud om helt konkret hjælp. Måske tager jeg dig på ordet... :-)
Send en kommentar