…og ja, jeg véd godt det er tirsdag i dag, men I skal ikke snydes for den dejlige sang jeg havde siddende i baghovedet (og på læberne) hele dagen i går.
Og det var i sandhed en fantastisk mandag! Ikke i form af hverken millioner, limo-ture eller tur til Hawaii – men mere sådan i lille målestok. Det skal man alligevel huske på at værdsætte.
Jeg havde en dejlig dag på kurset, med masser af skønne mennesker der forstår at netværke på kryds og tværs; mennesker der, bare fordi de ser mig, kommer og giver mig et tip til hvor der mangler pædagoger, giver mig et stillingsopslag og ønsker held og lykke til.
Da jeg kom hjem stod der blomster på trappen. Intet kort, ingen afsender – not a clue. Langt senere på dagen fandt jeg ud af at den fine kuglechrysanthemum var fra min faster og onkel, som normalt hører til i Roskilde, men som liiiige var på ferie heroppe, og så ville de da kigge indenom. Med en blomst. Til mig *stor, fed, rørt smiley!*
Dagen sluttede af med en omgang storsmilende, sveddryppende zumba – og så bli´r det altså ikke meget bedre.
Måske man skulle prøve med en tirsdagssang også. Hvem ved; det kunne måske sætte aftryk på dagen i dag også?
Jeg tror det virker. Keith Richards lever s´gu da endnu…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar