Mentalitetsændring

Jeg ved ikke om man ikke har kunnet læse det mellem linierne den sidste tid… Jeg er blevet venligere stemt overfor de kurser jeg skal på hver dag.

Det er ikke dumme folk derude. Den temmelig skarpe mand jeg omtalte forleden er derude fra, og han er ikke alene. Det er helt okay. Man får hvad man lægger i det.

Noget af det kan jeg ikke bruge til så meget, men det er vel ligesom med alt andet; vi kan ikke allesammen være kloge på de samme punkter, og vi kan ikke allesammen være interesserede i de samme ting.

Der bliver sat ting i gang i mit sind, i hvert fald. Begreber som motivation, nytænkning og selviscenesættelse bliver vendt i mit hovede, og det er med til at give mig mod på at gøre tingene på en ny måde. En anderledes måde.

Således sendte jeg i går en helt anden slags ansøgning afsted end hidtil. Har aldrig gjort den slags før. Nu må det briste eller bære, jeg har i hvert fald gjort forsøget. Hvad har jeg at tabe?

Det er til en stilling som billedskolelærer i lokalområdet, og jeg sked højt og flot på alle regler. Ingen dato, ingen adresse og “att.:” i øverste venstre hjørne – ingen underskrift (!!!). Temmelig gutsy, altså. Synes jeg selv.

I stedet skrev jeg en historie til dem. Med overskriften “Lad mig male dig et billede” kom historien om en person midt i trediverne, og hvorfor hun ville være en brandgod billedskolelærer.

Jeg ved ikke om det virker. Jeg ved ikke engang hvad jeg selv ville sige til at få så anderledes en ansøgning ind ad døren, men jeg ved at den var anderledes. Og jeg ved at det var svært kun at læse de første fire linier, for man ville gerne have historien med.

Så er mit første delmål vel allerede nået dér, ikke? De kloge mennesker derude på kurserne siger at en arbejdsgiver i snit bruger 20 sekunder (WTF?) på at skimme en ansøgning – og derefter ryger den i enten “ud”- eller “ind”-bunken.

Jamen for helgoland da osse… Det er s´gu hårde odd´s jeg er oppe imod!

Jeg begynder at synes at det er rart at have de folk med på min side.