Endelig, endelig, endelig fik jeg bestilt billetterne. Til en ren voksenaften, for dette her er ikke et børneforum – og selvom det var, havde de nok ikke fået lov at komme med alligevel. Jeg trænger til en kæresteaften, bare os to.
I hjørnet af mit skrivebord på pc´en, bag en lettere støvet skærm, ligger de nu og putter sig, billetterne. De blinker fornøjet til mig, med løfter om energisk sceneoptræden, fantastisk musik med power og potens, kolde fadøl, sene aftentimer, hæse stemmer, hygge og miljø. Og småsære eksistenser i salen.
Bare det snart var november…
5 kommentarer:
Det lyder bare rigtig rigtig "hyggeligt", hvis man kan sige det om Volbeat.
Det kan man sagtens, Zpif. Sagtens! :-)
Hvis du vil ha´ kæresteaften, så skulle du måske ha´ bestilt billetter til en big fat snake koncert, men det her er VOLBEAT!!! der er ikke hverken plads eller tid til den slags, der skal bare hoppeloppes og rocke rulles, og så skal vi supporte VOLBEAT!!! med "love and hellfire"
Bare rolig. Jeg skal også nok få sat tid af til et enkelt kys med en anonym ;-)
Mon ikke Søren er helt vil med dig, når nu du sørger for den årlige omgang støj:-)
Send en kommentar