mandag den 13. september 2010

Hmm…

I dag var så første dag på kommunenes jobsøgningskursus …eller hvad vi nu skal kalde det. Jeg er ikke længere helt så negativ som jeg var da jeg tog afsted, men det kan vist mest tilskrives de rare mennesker derude.

Dagens absolutte succesoplevelse var at jeg tog mig sammen til at være hudløst ærlig omkring min oplevelse af situationen.

Jamen, de spurgte selv!

Jeg var ærlig, men absolut både pæn og velopdragen i min udmelding, da jeg sagde (som den eneste!)

- at jeg havde svært ved at se hvad jeg skulle der

- at jeg var utrolig skeptisk omkring forløbet

- at jeg kun var der fordi det var “an offer I couldn´t refuse”

Til gengæld sagde jeg også, at jeg håbede at mere konkrete udmeldinger på hvad det var meningen vi skulle derude, ville hjælpe helt gevaldigt på min lyst til at være der, og at jeg håbede jeg i det mindste ville kunne finde sparringspartnere til den situation jeg står i nu, og måske få udvidet min horisont i forhold til jobsøgningen.

Nu er det nok liiige at tage munden for fuld at sige at udmeldingen gav stående ovationer …men det gav da heldigvis flere andre modet til også at være mere ærlige.

Klap dig selv på skulderen, Kirsten!

Nu glæder jeg mig så til at se hvad morgendagen bringer, for jeg har stadig temmelig svært ved at se hvad de mener de kan bidrage med. Helt konkret.

5 kommentarer:

Eva sagde ...

Det er nu da ikke for meget at forlange, at de har noget "på hjerte", når de nu tilbyder dig at bruge dine dage kurset. Så insister du bare.

Merete sagde ...

Godt gået ;0)

Kirsten sagde ...

Synes det er helt i orden du er ærlig... kommer man ikke også længst med det? Og når det er noget man skal, så skal der da også være noget at komme efter, ellers kan det jo ligesom være fuldstændig ligegyldigt... håber det bliver godt ;-)

Unknown sagde ...

FEDT :-) :-)

M sagde ...

Sådan! Godt at du siger din mening! Der har været megen snak om de kurser - forhåbentlig skal du ikke igennem dét dér med at "hvis du var en fugl, hvad var du så for een slags"...