En lille genistreg

Nu er det desværre blevet for sent i aften for jeg er en halvgammel kone der bliver nødt til at overholde en ordenlig sengetid, hvis jeg skal kunne komme op til tiden i morgen, men…

Hvis jeg kan overtale Søren til det, ved jeg lige hvad jeg vil bruge min fredag aften på.

Jeg vil i selskab med Coen-brødrene, Clooney og Co. – og det ene gode stykke musik efter det andet. Jeg vil grine hjerteligt når Clooney (igen og igen) hævder at han er en Dapper Dan Man og The Pater Familia, og jeg vil trække på smilebåndet over alle referencerne til Homers Odysseen der kommer i stride strømme gennem hele filmen.

Og mest af alt vil jeg glæde mig til denne her; den nok mest spillede sang fra filmen.

Dén er jeg vild med! Den gør mig glad hver gang, og i rigtig slemme tilfælde kommer jeg til at synge højt og grimt med. Og på repeat.

Nåja. Fik jeg forresten sagt at George Clooney er med? Selvom han er tumpedum i filmen har han da stadig en vis charme. Hvis man ellers lægger mærke til den slags…