mandag den 12. januar 2009

En stille start

Jeg starter stille her til formiddag. Jeg har hostet og pudset næse i ét væk de sidste dage, og lige som jeg troede det var ved at tage af, kom hosten tilbage for fuldt tryk i nat. Jeg har sovet elendigt, for at sige det mildt, så energiniveauet er lavt lige nu.

Jeg kom alt for sent op til morgen, med det resultat at pigerne kom i tøjet i en allerh******* fart, morgenmaden blev indtaget på rekordtid, madpakkerne smurt imens - og ældste blev sat af på skolen cirka to minutter før klokken ringede. Pyha!

Jeg har dog bestemt mig for at dagen ikke skal spildes, for jeg synes jeg har mange hængepartier ovenpå december måned. Jeg smed derfor bilen ind på købmandens p-plads da pigerne var afleveret, og købte ind i stor stil. Der skal bages gode grovboller og pølsehorn til madpakkerne i dag, så nu står der seks kg hvedemel, hørfrø, solsikkekerner, øko-honning, god olivenolie og gær en masse ude på køkkenbordet og venter på mig.

Hæve- og bagetiden skal bruges på at lave en ny madplan. Jeg tror den sidste er for oktober måned, så mon ikke det er ved at være tid.

Men først skal jeg altså lige...

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja, den er svær at komme udenom!
Tror osse, at den gir mental uforpligtende afslapning, som er guld værd og som kan være svær at finde i en ellers hektisk hverdag!

Held og lykke med dejen!

Kirsten sagde ...

Altså, nu du selv si´r "mental", Susanne, så er jeg helt ærligt lidt bekymret for én af mine fb-venners mentale tilstand. Tænk sig, jeg har fået en venneanmodning fra en silkehøne i dag ;-)