Flashback

Jeg er Rasmine Modsat, jeg ved det jo godt. Mange andre forældre ville have valgt at gå i Fætter BR eller Toys´R´Us og købe sig til ungernes udklædning til fastelavn, emneuge eller andet - men lige præcis dér vælger jeg så altid at lave det selv.

Tøjet i butikkerne fejler ingenting. Det er som regel ganske flot, men også uforholdsmæssigt dyrt set i forhold til hvad man får for pengene. Derudover synes jeg altså det er lidt fantasiforladt. Undskyld! Jamen, det synes jeg altså... Især når man til børnehavens/sportsklubbens/skolens fastelavnsfest uden problemer kan spotte 6-8 fuldstændig identiske Snehvide´r, Spiderman´s eller Ninja Turtles.

Så jeg syr. Hver gang. Og heldigvis med stor fornøjelse, og til stor lykke for ungerne. Eller, det vil sige: De starter altid med at se meget nervøse ud ved tanken om hvad hun nu har gang i, konen - men de ender altid med at blive glade for resultatet. Og jeg elsker at se glæden i deres ansigter når det går op for dem at tøjet er blevet bedre end de havde kunnet forestille sig :-)

Et par af de andre åbenlyse fordele ved at sy selv er selvfølgelig

1/ Økonomien i det. Hold da op, hvor kan man altså få fine ting tryllet frem fra restelageret, hvis man bare gider grave det igennem fra tid til anden.

2/ Unika-trumfen. Jeg garanterer, at odds´ene for flere af slagsen til fætter Karls karnevalsfest er forsvindende små.

3/ Genanvendelighedsmulighederne. Yep! Genanvendelighed. Hvor tit er det lige man giver poden Askepot-kostumet på i børnehave efter fastelavn? Nøh, vel... Sy selv, og grunddesignet kan snildt være almindeligt pænt tøj der bare bliver gejlet lidt ekstra til lejligheden. Og bagefter siger man 1-2-3 med opsprætteren så lille Clothilde kan bruge tøjet igen - og igen, og igen.

Jeg er næsten villig til at lægge hovedet på blokken her, og sige at man aldrig kommer til at fange mig med butikskøbt udklædningstøj. Jeg synes simpelthen det andet er meget, meget sjovere :-)

Men altså: Det jeg egentlig bare ville vise var Astas indianer(inspirerede)-get-up. "Inspirerede" fordi jeg på forhånd havde bestemt mig for at dette her skulle kunne bruges til daglig også, når emneugerne er forbi. Så man skal ligesom forestille sig nedenstående sammen med et pyntet indianerpandebånd med fjer, og måske et par mokkasiner. De to ting har jeg nemlig ikke nået endnu, men det kommer ;-)

Jordfarver som det skal være når hun skal ligne en indianer - og alligevel med et solidt farvepift efter barnets eget ønske.

Jeg synes det er blevet rigtig fint- og Asta er glad. Lillesøster har såmænd allerede bestilt et sæt mage til, men det får hun ikke. Der skal altså være forskel, om ikke andet så i farvevalget. Men jeg skal meget gerne sy til hende også, for det var sjovt at lave og det var utrolig nemme mønstre at arbejde med.

Der er bare lige én lille ting... Først da jeg var ved at lægge sidste hånd på vesten gik det op for mig. Jeg har reproduceret mit barndomstraume. En quiltet vest med applikation - og så i brun og orange, gudhjælpemig! Vi kunne jo lige så godt skrive 1976...