Pludselig er det igen d. 1. januar. Sjovt nok kommer det stadig lidt bag på mig hvert år, og jeg véd bare, at jeg skal et godt stykke hen i februar før jeg helt har vænnet mig til det nye årstal. Faktisk har jeg til tider stadig svært ved at vænne mig til at vi har krydset år 2000 forlængst. Jeg synes stadig at film fra 1994 er "nye", hvis jeg ikke lige tænker mig om... ;-)
Egentlig var det slet ikke mit distræte selv, dette her skulle handle om. Det skule handle om, at jeg er så glad for at være hvor jeg er. I et lille landsbysamfund, hvor alle kender alle, og hvor langt de fleste stortrives i hinandens selskab. Det var Nytårsaften 2008 et glimrende eksempel på.
Vi var 30 mennesker sammen i aftes. 17 voksne og 13 børn, og det er ret godt klaret af en lille flække ude på landet! Og det var såmænd ikke fordi det var hele byen der var samlet. Vi var en lille flok, der har det rigtig dejligt sammen, og som meget ofte finder sammen til både festlige lejligheder og almen hygge.
Hvor heldig kan man være! At flytte helt derud hvor kragerne vender, kun for at finde lutter dejlige mennesker man har det sjovt, skønt og dejligt sammen med. For at finde hygge og fællesskab, hjælpsomhed og god snak, kreativitet og grin. Og venskab.
Vi havde en stille og rolig nytårsaften sammen. Alle havde selv medbragt mad, festhatte og godt humør. Der blev spist og drukket, lavet ballade ude i byen (dét var jo næsten for nemt, når en fjerdedel af byen var samlet til festen...), fyret krudt af, skålet nytår ind, kysset (for det slipper Søren altså ikke for - heller ikke nytårsaften), leget, danset - og der blev båret trætte børn hjem ved 01-tiden...
Tak for en dejlig start på et nyt år. Jeg glæder mig til at dele det med jer, søde venner :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar