mandag den 26. januar 2009

En ´dianer

Vi var lidt sent på den i morges, pigerne og jeg. Jeg smurte madpakker mens jeg fandt tøj frem til dem, redte deres hår mens jeg kiggede skoletasken igennem for sedler o.s.v. Kort sagt, jeg troede fejlagtigt at jeg kunne multitaske mandag morgen. Ris til egen r**, bliver det...

Der lå nemlig en seddel i Astas postmappe. De skal have emneuger nu, om cowboys og indianere, og dét er jo altsammen meget godt. Det hele slutter så af med skolefesten om to uger, hvor alt det de har lært og øvet på bliver transformeret om til et teaterstykke eller anden form for underholdning for forældre og søskende. Nederst på sedlen skulle jeg så lige sætte et hurtigt kryds. "Har selv indianertøj. Ja eller nej"

*Tænke, tænke, tænke...* Tjooeh, hvis man nu lige køber stof onsdag og går i gang sådan, semi-hurtigt - jojo, dét kan snildt nåes. "Ja! Har selv indianertøj. S´gu!" Sedlen tilbage i tasken, tøserne i bilen og afsted.

Nu er jeg så kommet hjem igen, og den afrevne slip fra sedlen ligger på køkkenbordet. Allernederst (altså dér hvor jeg så ikke lige nåede til, fordi jeg havde så travlt med altmuligandet) står der så "Vi vil derfor gerne have en tilbagemelding senest onsdag d. 28. januar, samme dato vil vi også gerne, at kostumerne er med i skole."

Aaaaaaarrrghhhhh!!!!!!!!!

Kirsten, for fanden da osse.......... Spade!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ups..... Pocahontas må rubbe neglene:-)

Kirsten sagde ...

Pocahontas´ mor ER i gang :-D

Anonym sagde ...

Hvordan skrider projektet frem???

Kirsten sagde ...

Uha, Inge - jeg er lidt presset. Stoffet er vasket, mønstrene klippet og det er så først NU jeg skal ordentligt i gang.

Jeg er lige kommet hjem fra et døgn på jobbet, og dér kan jeg jo ligesom ikke rigtig retfærdiggøre at sidde og sy indianerkostume.

Men pyt. Hun fik det ikke med i dag, men mon ikke 1. klasse har et lidt lavere ambitionsniveau end Broadway. Det går nok, at det først kommer med i morgen :-)