torsdag den 1. september 2011

Puder, puder, puder…

Jeg er svineheldig. Jeg har et job der indbefatter at jeg med jævne mellemrum har noget der minder om fri leg. Den sidste uges tid har jeg leget med puder.

001

Den allerforreste forjener et indlæg for sig selv, for den kan jeg desværre ikke tage æren for. Den er til mig, og jeg er meget, meget glad for den.

Og hvorfor så så mange puder? Tjooe, et-eller-andet skal jeg jo finde på at lave til inspiration til syglade-men-ikke-så-drevne damer, og puder er jo taknemmelige. Der er plads til fri leg med former, farver og teknikker, og sværhedsgraden er ikke høj. Det er med andre ord et perfekt projekt til at lære en symaskine at kende.

Det kan være med småbitte stykker, masser af tålmodighed og alt godt fra restekassen…

002

007

(og ja, jeg ved godt jeg vistnok har vist et detaljebillede engang for længe, længe siden af den samme pude, men den fortjente en revival selvom den nu har stået i udstillingsmontren i et stykke tid)

Det kan være med barnligt udtryk og knald på farvepaletten – og man behøver ikke have en specielt god finmotorik for at få lavet noget pænt alligevel…

003

008

Eller det kan være til dem der ikke er tryg ved en symaskine, men hellere vil bruge ekstra tid på at sidde med nål og tråd ligesom i de gode, gamle dage…

011

012

010

Jaja. Den sidste fik først fyld efter jeg havde fundet tid til at sy knapperne i. Dette her er lidt ligesom tv-køkkenet. Jeg snyder. Knapperne ligger bare løst på på billedet, men nu står den i montren ude på gangen og pynter.

Jeg selv? Jeg sidder hjemme med et sygt barn i sofaen. Jeg burde egentlig sidde til en CETT konference i Vejle, men dét blev så ikke. Sådan kan vi så forsøge at lægge planer, indtil hverdagen kommer os i vejen.

Men jeg kunne jo prøve at udtænke nye idéer fra sofahjørnet. Det ville egentlig være ganske okay…

Ingen kommentarer: