Motivation

På en lækkerlørdag er der normalt ro i huset her. Det plejer at indbefatte legeaftaler, all-day nattøj og gode film, flydende spisetider, lystbetonede aktiviteter og tid, tid, tid…

I dag er det anderledes. Begge piger er i fuld gang med at rydde op på værelserne. Dét er ellers noget der skal både pisk og trusler til før de gør for alvor, men denne gang er det frivilligt.

De sidste to nætter har de sovet inde hos os. Hvorfor?

Torsdag aften var Agnes lige ved at falde i søvn, da hun fik øje på sådan en fætter her på gulvet…

Billedet er hapset på nettet, for ingen her i huset havde is nok i maven til at finde kameraet frem mens barnet skreg af sine lungers fulde kraft. I stedet blev en af Sørens tunge sikkerhedssko fundet frem i en gal hast – og resten er vel historie.

Jeg var ikke hjemme (thank god!), men kilder anslår at den var omkring otte centimeter fra …tåspids til tåspids? Og om det er akkurat samme slags som den på billedet skal jeg heller ikke kunne sige. Kartoffel-kartoffel. De er klamme allesammen.

Nu vil pigebørnene have gjort rent på værelserne. Det siger sig selv hvorfor. Jeg har selvfølgelig lovet at hjælpe, og heldigvis er det ikke noget stort arbejde for der var faktisk helt hæderligt inden de gik i gang. Jeg har nu alligevel ikke tænkt mig at fortælle dem at de ikke behøver gøre det, når nu motivationen endelig er der. Tak, lille Peter…

Så kan jeg også få min seng for mig selv igen. Win-win.