10 Uomtvistelige Sandheder fra Mit Liv

1/ Stømper og sokker er ikke noget man kan finde i en dertil sirligt indrettet skuffe herhjemme. Skuffen findes godtnok, og er endda naivt udstyret med en Dymo-label, mærket “Strømper”. Den er bare tom. I stedet skal man selv hen og lede efter to matchende strømper i en gigantisk pink kurv der ser ud som om den prøver at kaste op.

2/ Jeg. Er. Ikke. Løber. Jeg prøver halvhjertet at blive det fra tid til anden, men jeg ved ikke om det nogensinde lykkes. Men jeg vil sgu egentlig gerne. Ville bare ønske det kunne lade sig gøre at blive så´n en cool marathontype ved hjælp af tryllestav, aerodynamisk gear og en lille smule viljestyrke. Helst i løbet af en enkelt eftermiddag, og uden åndenød og sved på panden.

3/ Jeg har flere halvfærdige projekter end nogen anden jeg kender. Oftest fordi jeg slår for store brød op, og derfor når at blive træt af farve- og/eller mønstervalg når jeg er halvvejs igennem arbejdet. That sucks. Hvis jeg var klog, ville jeg gøre skidtet færdig og forære det væk bagefter.

4/ Jeg er ikke snerpet. Det er jeg altså ikke. Jeg har bare ikke lyst til at dele informationer om min krop og dens funktioner med Gud-og-hver-mand. Og jeg forstår ikke hvorfor andre mennesker føler trang til at dele samme informationer med mig. Jeg har intet behov for at blive delagtiggjort i hvem der har fået fjernet en byld i røven eller er plaget af hårsækinfektioner i skridtet. Det har jeg altså ikke. Og jeg ved slet, slet ikke hvad de forventer at jeg skal svare til det. Hen over en kop kaffe og et stykke kage.

5/ Jeg bliver aldrig modeblogger! Jeg magter det simpelthen ikke. For det første ejer jeg ikke ét stykke tøj der ville kunne karakteriseres som moderne. Jeg har tøj i flere kategorier, men “in” er ikke en af dem. Til gengæld har jeg “beskidt, men kan bruges”, “velegnet til havearbejde”, “på vej til Blå Kors” og “smart i en fart”.* Den sidste er god til arbejde og fest. Der skelnes ikke her i huset. Nogle mennesker har et helt skab til festtøjet; den slags der skal skånes, og kun kommer ud til ganske særlige lejligheder. Høh. Jeg ejer ikke ét stykke tøj der hænger på bøjle. Ta´ dén, Jim Lyngvild!

6/ Jeg bliver aldrig interiørblogger! Punkt 1 siger vel nærmest det hele i sig selv, men: Jeg ejer ikke evnen til lige at smække et par hippe loppefund, en enkelt designklassiker og et kitchet tableau på benene så det ser smækkerlækkert ud. Og friske blomster i vaser? Not on my watch. Misforstå mig ikke: Jeg synes det er superlækkert – jeg magter det bare ikke. Jeg er mere så´n en der bor blandt hundehår, semikrøllede børnetegninger og slidte møbler der var moderne i ´90erne. Og når jeg endelig gør et loppefund, er Wiinblad-fadet altid skåret.

7/ Jeg elsker ord. Store, smukke ord der nærmest smelter på tungen. Jeg ville elske at skrive lange, floromvundne blogindlæg, klummer og bøger – men min drøm om ord er med tiden blevet ædt op. Af Monstret Med Tusind Ansigter. Tidsslugeren. I har også bemærket at Monstret er kommet ind i mit liv igen, ikke? Det dukker op i perioder af menneskers liv og æder al den tid der før var til overs. Lige nu er det hér, og det er Monstrets skyld at jeg efterhånden kun skriver blogindlæg i stikordsform. Damn you, Monster…

8/ Jeg er en sucker for lægeserier på tv. Lige fra dengang i tidernes morgen, hvor George Clooney dukkede op i ER, har jeg været hook´ed. Ikke kun på grund af George Clooney (selv om det da klart var et plus), men… Jamen, jeg ved egentlig ikke hvorfor! Nu er det Grey´s Hvide Verden, House og Private Practise der fanger mig – og jeg vil fandeme ha´ ro når det kører over skærmen! Hey… jeg syntes endda Lille doktor på prærien var fedt. Engang.

9/ Jeg ville ønske jeg kunne finde det meditative i havearbejde. Det ville bare lissom gøre alting meget nemmere om sommeren, ing´? I stedet synes jeg vist i virkeligheden det er lidt sur røv at hive ukrudt op, klippe hæk og slå græs. Fandeme ellers smart at slå sig ned på et nedlagt landbrug så, hva´?

10/ Jeg brokker mig jævnt tit over det nedlagte landbrug – og guderne skal vide, at der fandenfiseme også er meget arbejde i det, og meget vi sikkert aldrig bliver færdige med. Jeg er af og til ved at brække mig over halvfærdige projekter, murbrokker, jorddynger, træstubbe, mudder, byggearbejde og nedrivning. Men jeg elsker det gamle lort, og ikke mindst det stykke jord det ligger på. Herfra min verden går, og jeg håber at blive her indtil jeg skal bæres ud herfra. Om mange, mange år.

*Alle kan forøvrigt købes med fordel i Kvickly, Føtex og Bilka, hvis du ville vide det. Bare kald det venlig forbrugerinfo.