Man skal passe på med hvad man ønsker sig

Den kom. Den arbejdede. Og nu ligner vores have noget der er løgn.

Der er gravet af i hele husets længde foran. Der er gravet af i hele bredden mod øst. Der er kørt sand på, så niveauet er hævet lidt, og er nu klar til vibrator og afretning inden fliserne skal lægges.

De store, tunge natursten er flyttet, så de nu også ligger klar til at komme ind på terrassen. Halleluja for Bob-Cat´en :-)

Hele hækken er revet op med rod, hele vejen oppe fra huset og ned til vejen, og ligger nu i store, tunge bunker der er ganske umulige at flytte på. Lige om lidt skal der bestilles syrener i stedet, så vi får en smuk, naturlig hæk der ikke skal klippes (vi er jo ikke dumme, vel?).

Der er sket en del i dag, og lige nu ser det lidt uoverskueligt ud. Men det ender med at blive godt, det er jeg sikker på. Det kommer bare til at kræve noget knofedt.

I skovens dybe stille ro

Dagen i går bød på aftenvandring ved Nols Sø, og i skoven derved. Nogle gange skal man bare holde sin kæft, og lade billederne tale for sig selv…

Der skal ofte ikke andet til end en lille tur ud i det blå, før man opdager hvor heldigt et menneske man er.

God weekend :-)

Ude på landet – Nu med barselsgang

Vi fandt killingekuld nr. 2 i dag. Grå Missemor havde, af alle steder, valgt at lægge sine små i et dybt, dybt hul i jorden som vores gamle hund engang havde gravet for sjov. Der var fem gråstribede små. Fire stadig levende, de to af dem kun halvt…

Vi fandt hurtigt en kurv til dem, og så afsted til dyrlægen for at få en faglig vurdering på, om de overhovedet kunne overleve. Vi har nu valgt at gøre forsøget.

Grå Missemor har aldrig fået killinger før, så hun ved ikke rigtigt hvordan. Nu får hun assistance af Sorte Missemor, som mod hendes vilje er blevet flyttet på barselsgang sammen med den Grå.

Pigerne synes ordningen er totalt i orden. Nu kan de nemlig kæle alt det de vil, for de helt små bliver flaskefodret med jævne mellemrum, for at give Grå Missemor en ekstra hjælpende hånd. Flasker kunne vi dog ikke finde, så det endte med apotekets bedste sprøjter – og det virker.

 

Mælkeoverskæg styrer! ;-)

Killingerne i det nye kuld er supersmå, og egentlig ikke særlig søde endnu. Nærmest som små, våde rotter (undskyld!). Det er Sørens hånd til venstre i billedet…

Det er straks noget andet med det kuld Sorte Missemor har fået. Det er små, fede, livlige killinger der klarer sig fint. Man skulle ikke tro der kun er to dage mellem dem aldersmæssigt. Ham/hende har har det i hvert fald fint i skødet af Agnes :-)

Nåååårh! Killinger, anyone…?

Endelig

Den første lastbil bakkede ind på gårdspladsen kl. 07.40 i morges. Med sig havde The Sandman 12 kubikmeter fyldsand, som nu ligger i en stor og mægtig bunke midt i det hele.

Nu venter jeg bare på de næste to lastvogntræk vi har bestilt. Nåja, og så den der gravemaskine, så vi kan få lavet den terrasse…

I fuld gang

Jeg er tilfreds i dag. Begge piger er hjemme; den ene syg og den anden på nas, og vi har taget alting med ro i dag. Vi har endda taget den så meget med ro, at jeg har haft al den tid i verden jeg ønskede, til mit bestillingsarbejde.

Skitsen blev lavet allerede i aftes efter pigerne var faldet i søvn. Teksten blev ligeledes blæst op i størrelse i aftes, og i morges startede jeg så med at klippe-klistre.

Derefter var det et regulært puslespil, med indlagt eksamen i regning for at få det hele til at tage sig ordentligt ud med afstand mellem bogstaver og deslige. Noter er strengt nødvendige, for jeg kører med tre forskellige størrelser på font´en, så der skal ganges op mange gange når det hele skal passe sammen.

Nu er jeg så i fuld gang med selve opmalingen, og det er dét der er værd at vente på. Tungen lige i munden, en sikker hånd og så derudaf…

…med bittebittesmå pensler, og gudhjælpemig også tandstikkere der hvor penslerne alligevel viser sig at være for store.

Det tager laaang tid hvis det skal se ordentligt ud, men jeg elsker det. Især når resultatet vækker glæde hos modtageren, og det har det altid gjort indtil nu.

Jeg véd, at jeg får jordbærmavepine til sommer. Hvor heldig har man lov at være :-)

Så skønt, så skønt, så skønt…

Midt i aftensmaden (som forøvrigt bestod af en god gammel traver, der næsten er glemt på de danske middagsborde; brændende kærlighed!) fik jeg en skøn leverance. Et stort, fint, hvidt, jomfrueligt skilt der bare venter på en pensel!

Det er bestillingsarbejde, og derfor en given opgave der skal løses. Vi er absolut i småtteriafdelingen, for gårdbutikken der skal males for er så langt fra en multinational virksomhed, men det gør mig intet. Jeg elsker når jeg får lov.

Nu går jeg til tegnebrættet (læs: pc´en), og får font, størrelse og layout på plads – og måske er jeg så heldig allerede at få gang i penslerne i morgen… :-)

Vi skider på fornuften

…og hæver den sp. Huhej, hvor det går :-)

Jeg lærer det aldrig…

Onsdag er fridag. Jeg er lige kommet hjem for en lille halv time siden, efter et døgn på arbejde. Det kunne jo være skønt, hvis dagen så var fri til alt godt mellem himmel og jord, men gæt engang hvilken treat jeg har gemt til mig selv i dag…

Jeg synes ellers jeg lovede mig selv, at det aldrig skulle ske igen. Gammel hund + nye kunster = No friggin´ way!

Dagens godbid

…var rabarbertærte med kokoslåg :-)

Billedet gør ikke tærten retfærdighed, for den smager fantastisk. Hvis du skulle være blevet lækkersulten, kommer opskriften på den syrligtsøde lækkerbidsken her:

500 g fintsnittede rabarber blandet med 1½ dl sukker lægges i tærtefad.

Over det kommer du “låget”, der blandes i nævnte rækkefølge af

• 125 g smør
• 2 dl sukker
• 1 æg
• 1 dl hvedemel
• 1 knsp bagepulver
• 3½ dl kokosmel

Drys med perlesukker og mandelsplitter, og bag ved 200 grader i ca 25 minutter, eller til overfladen er gylden.

Jeg er pænt sikker på, at den ikke bliver ringere af at blive serveret med en skefuld god vanilleis til…

Familieforøgelse - Part II

Så så man lige Grå Missemor komme spankulerende. Tynd igen. Nu mangler vi bare at finde killingerne, og så er kattebestanden på matriklen igen temmelig stor…

Færdig!

Familieforøgelse

Vi kunne se på Sorte Missemors reducerede taljemål at hun havde lagt en lille “overraskelse” til os lørdag morgen…

…men hun havde gemt dem så godt, at vi først fandt dem i går eftermiddags.

Tre styk fine killinger lå ude under grantræerne i haven, i det høje, høje græs der heldigvis aldrig bliver slået *Pyha!*

Nu får hun lov at have dem i fred de første dage, og derefter må vi så se, om vi ikke kan få dem gjort kælne og menneskevante. Pigerne anser det for værende deres fornemste opgave sommeren over, og de skal også nok få deres at se til.

Grå Missemor er nemlig temmelig trind, og ligner én der er lige oppe over….

Havenydelse

Sommeren har været over os i weekenden herude på landet. Vi har stornydt det, og har fået rykket igennem i haven og på gårdspladsen både lørdag og søndag. Med måde altså, for i sidste ende er vi begge også rigtig glade for bare at være derude, så der er blevet holdt rigeligt med pauser.

I haven er ungernes balancebomme blevet hevet op af jorden pga råd, sandkassen er fjernet fordi den aldrig blev brugt og der er gjort klar til at fjerne den store bunke natursten der alligevel aldrig bliver til noget stenbed. Det store lærketræ er blevet kraftigt beskåret (læs: Søren gik bare til det med motorsaven), for vi var efterhånden blevet pænt trætte af at skulle dukke nakken hver gang vi gik forbi. Der er hevet ukrudt op til den helt store guldmedalje, og alt skrammelet fra diverse byggeprojekter er fjernet fra gårdspladsen. I det store hele; godt gået!

Det ligner stadig ikke nogen mønsterhave, og det kommer det heller aldrig til. Vi har det bedst med en hæk der gør som den vil, og med buske og potter i stedet for staudebede. Vi har det forøvrigt også rigtig fint med skvalderkål som bunddække, og med mælkebøtter og bellis i græsplænen. Hvis vi ville have det på anden måde, var vi nok også bedre stillet med en lille parcelhusgrund.

Tre tønder land er altså ikke lige sådan at ordne over en weekend, men det er fint med os. Så længe vi har det godt derude og ikke lader os stresse over hvordan det til tider ser ud, er alt vel okay. Og der ser faktisk rigtig dejligt ud lige nu.

Det er lige som vi vil ha´ det. Næsten da…

Hvis alt går vel (og vi snart kan få fat i de forbandede maskiner til at gøre det grove arbejde for os) begynder vi at anlægge terrasse lige om lidt. Som i snart. Som i ASAP, for pokker!

Jeg kan næsten ikke vente…

Præcis som jeg ønskede…

Min lørdag har været fantastisk. Sol fra en skyfri himmel, tid til nabovisit med indlagt kaffepause, glade børn, arbejdstid i haven og kys fra manden i mit liv.

Hvis din lørdag har været bare nogenlunde ligesådan, er du et heldigt menneske. Ligesom mig :-)

Langsom start

Jeg starter uden kaffe i dag. Uff!

Søren glemte at købe det i går, og dét er altså trist at opdage efter man har kogt vandet og er stået ekstratidligt op, bare for at kunne nå en to-tre kopper (læs: krus) i ro og mag - og med morgen-tv som baggrundsstøj - inden en ny arbejdsdag begynder. Hindbærthe er bare ikke det samme…

Til gengæld har jeg så pludselig god tid til at få lagt billeder ind af gårsdagens forsøg.

 

Mønstret er tyvstjålet herfra, for jeg så dem hos Liselotte, og gætter forsigtigt på, at de kommer til at brede sig som en steppebrand i det ganske, danske (og udenlandske) blogland.

De er jo supernemme at lave,og faktisk også rigtig hyggelige. Så nu har jeg pakket fine farver ned fra restekurven, og tager dem med på arbejde i dag. Det skulle være underligt, om jeg ikke kunne nå at lave et par stykker mere i løbet af aftenen…

Egentlig var det slet ikke meningen, at jeg skulle sidde og hækle blomsterbrocher i går. Jeg skulle jo have været færdig med Noro-tørklædet, men… Jeg havde håbet, at Bindestuen havde åben i går, så jeg kunne finde en fin farve til kantafslutning, men dér tog jeg fejl. Nu ligger det så, uafsluttet, og venter.

 

Det gør jeg også. På arbejdsdagens start, for dér kan jeg da få mig en kop kaffe!

Charlie, løven og os

Vi tager den med ro i dag, pigerne og jeg. Vi hygger sammen, og vi hygger hver for sig. Vi gør som vi vil…

Lige nu kører Charlie & Chokoladefabrikken som sjov baggrundsstøj (for the umphti´eth time…), for Agnes elsker den film. Okayokay, det gør vi andre faktisk også, men vi er ikke så optaget af den som hun lige nu.

Asta er blevet bidt af læsning, så hun sidder lige nu i sofaen med Min Mormors Gebis, en af de geniale børnebøger af Jacob Martin Strid. Vi plejer at læse den til go´natlæsning med jævne mellemrum, men nu har hun fundet ud af, at den ikke er sværere end at hun selv kan klare den. Og den får hende altså sådan til at grine på strategisk udvalgte steder… :-)

 

Jeg griner med af både Charlie og løven, hækler lidt, og håber på snart at blive færdig med mit Noro-tørklæde. Nu er det ikke så sjovt længere, for jeg har trævlet hele skidtet op for længe siden, for så bare at starte forfra igen.

Det var for bastant, så nu er det kun halvt så bredt, og hæklet med en lidt tykkere nål. Det bliver meget skønnere, tror jeg – og nu mangler jeg bare at finde ud af hvad jeg gør med kanten… Måske kan jeg blive inspireret af Willy Wonka ;-)

Hvad skete der lige dér??!

Jeg bestemte mig for at lege med farver på layout´et her – men hvådden pokker sneg alt det blå sig lige ind??! Jeg plejer at have et ret anstrengt forhold til den farve…

Kan sådan noget godt snige sig ind på én?

Sødt og syrligt

Jeg har en halv fridag sammen med pigerne i morgen. Hvis vejret vil som jeg vil, tror jeg vi skal hjælpes ad med at høste lidt af de rabarber der efterhånden breder sig voldsomt – for jeg elsker rabarber!

Billedet er efterhånden en lille måned gammelt, så nu er de meget mere overvældende, og forøvrigt også gået i stok forlængst. Men de skal bruges, skal de.

Måske til den rabarberkage jeg fik opskriften på forleden… Uhmm!

Priviligeret

Hvor mange er det lige beskåret, i løbet af en almindelig arbejdsdag, at få lov til at…

…forsøge at sætte en mindre keramikknap-produktion i gang ude på lerværkstedet. Med stor inspiration fra Uldfestivalen, selvfølgelig – men ikke med så stor snilde. Endnu. Lige nu ligger de og tørrer, knapperne, og senere kommer så alt det virkelig sjove. Farverne :-)

Nåja, og så gik arbejdsdagen da også med almen hygge og alt det der. Og filmz-aften i sofaen med alle pigerne, for Stegte Grønne Tomater kan ikke ses for tit *Hjertesuk!*…

Og så gik der sørme også tid med at hugge hovedet af en hanekylling. Dét tog jeg ingen billeder af, for vi skulle jo nødig ryge ud i noget af Søren Ryge´ske dimensioner her på www. Men prøves, dét skulle det, når man nu som jeg går og drømmer om hønsehold. Det ville s´gu da se sølle ud, hvis jeg skulle have hjælp udefra hver gang der skulle fjerkræ i gryden…

Det er da skønt med et job, hvor man aldrig ved hvad der venter :-)

Kunsten at moderere sig

Uldfestivalen i Saltum er slut. Da jeg kørte gennem byen her til morgen, lignede alt sig selv igen. Teltene er pillet ned, flagene er væk, ja selv de kilometervis af fingerstrik der prydede gaderne er borte… Men det var dejligt mens det stod på :-)

Jeg styrede mig i voldsom grad. Jeg kom hjem med

• en samling af visitkort
• en masse praktiske informationer
• svar på alle mine mere eller mindre dumme spørgsmål
• en enkelt porcelænsperle der skal sættes på en kraftig lædersnøre og sidenhen om min hals
• en masse billeder i kameraet
• en dejlig mavefornemmelse, efter at have genset og hyggesnakket lidt med Liselotte, og hilst på Anne
• et par krøllede cirkusbilletter
• …og et par meget trætte piger

Vi brugte hele dagen derinde i går. Eller, næsten hele dagen, for jeg skulle lige nå hjem og have lidt aftensmad, inden jeg skulle på arbejde i aftes. Jeg var temmelig godt brugt, men for pokker hvor havde vi hygget os :-)

Øjnene kunne ikke få nok i går. Der var farveglade høns til at varme æg og kaffe med…

  

Der var fine kjoler, og helt uundværlige tasker til strikkegrejet…

Der var Cathrines fantastiske gakkede høns til både stearinlys og grønt pynt…

Der var Birthe Sahls smukke keramikbrocher og knapper *note til selv: må til Halvrimmen snart!* …

 

Og der var garn. I massevis, men jeg fik hverken billeder eller poser fyldt, for det var ikke til at afgøre hvor man skulle starte eller stoppe.

Og så var der det absolutte højdepunkt. De Jydske Helte.

Jeg havde faktisk bestemt mig for, at dét måtte Agnes gå ind og se alene, for cirkus… Det er altså ikke lige mig.

Jeg endte med at gå med ind alligevel, for hun var ikke tryg ved at skulle derind alene, og jeg fortrød det ikke. Jeg græd af grin. Bogstavelig talt.

Jeg ved ikke bedre, end at kalde det dogme-cirkus. Tre mand, en stabel gamle sodavandskasser, en udtjent knallert, en ordentlig røvfuld musikinstrumenter, tonsvis af charme, ordekvilibrisme extraordinaire, og en udtalt evne til at underholde :-)

Jeg kan ikke forklare hvad der lige skete, så jeg vil ikke forsøge – men kun sige, at hvis De Jydske Heltes Solskins Cirkus nogensinde skulle komme i nærheden af dig, så må du ikke snyde dig selv. Gå derind sammen med ungerne. Du fortryder det ikke :-)

Jeg glæder mig allerede til næste år. Til det hele.

Sikke en dag

Da jeg var barn, hed det altså ikke dansegalla. Dét vi var til i lørdags, kunne overhovedet ikke sammenlignes med mine minder om det hedengangne “afdansningsbal”, der (som jeg husker det) foregik på kroen, i lettere tilrøgede og meget slidte lokaler, med små poder i strutskørte og laksko, med stive blikke og læber der mimede “1-2-3..1-2-3..1-2-3….”

Det vi var til i lørdags, var dette her.

Det ses ikke tydeligt på billederne, for jeg er stadig ikke ordentligt dus med kameraet (diagnosticeret teknik-mongol, har jeg fået at vide at det hedder…), men…

I Solsidehallen i Nørresundby var der max bling-bling, der var lysshow, der var røgmaskine, der var højttalere på størrelse med en granvoksen mand – og der var stuvende fuldt af seje hiphop-dansende unger der havde det hamrende morsomt! Og der var stolte og rørte forældre, bedsteforældre, onkler, tanter og søskende på tilskuerpladserne, der hyggede sig i stor stil.

Mere af dét, tak! :-)

Jeg skal lige ha´ vejret igen…

Hold da magle for en weekend. Lørdagen stod i dansegallaens tegn, og søndagen gik med Uldfestival. Sammenlagt tror jeg, jeg var hjemme i omkring fem vågne timer, inklusiv spise- og badetid.

Dagen i dag er også besat, for vi skal til lillekusinens fødselsdag i eftermiddag/aften – og jeg skal lige have fundet en gave til hende inden.

Så I røgen?

Luftforandring

Jeg synes siden her trænger voldsomt til en farve- og stilmæssig overhaling! Nu går jeg i tænkeboks...

*Psssst…*

Lagde I lige mærke til finten dér med billederne, hva? Dét kan Windows Live Writer altså også :-)

Åårhhvad!

Jeg nåede det :-) Alt det jeg havde sat mig for i dag; alt det jeg ellers ville være bagud med. Jeg nåede det s´gu!

Jeg kom til åbent hus på skolen. Jeg fik købt regntøj og idrætssko til Asta. Jeg fik hæftet garnender på datteren strikketøj. Jeg fik bagt et regulært bjerg af peanutcookies til i morgen. Og jeg fik endda tid til kaffe hos hyggenaboen – med medbragte lune cookies, of course. Hvem sagde lige overskudsagtig? ;-)

Jeg tror jeg nåede op omkring 200 cookies (á ca 8 cm i diameter!!), så ovenstående er bare et lillebitte udsnit af dagens bagværk. Og prøvesmagt er de blevet i rigelig grad. Jeg skulle undre mig meget, hvis ikke pigerne har bare en lille smule sukkerkvalme.

Nøj, hvor er det synd for jer, at duft og smag ikke når ud gennem skærmen ;-) De er bedst når de lige er kommet ud af ovnen, og chokoladen stadig er blød. Uhmmmmm……….