Jeg plejer at gå helt bananas når det kommer til hjemmegjorte juledekorationer og lignende. Overdådige adventsdekorationer og kalenderlys, og når jeg så alligevel har grejet fremme, 7-8 lysdekorationer der udover... Det er jo flot, men det er altså også tidskrævende at lave, for ikke at nævne halvpebret i materialer.
I år vil jeg se, om jeg kan begrænse mig. Derfor er der nu herhjemme kun de to førstnævnte, og de er i dén grad spartanske i forhold til de sidste mange år.
Sådan. Det er sådan det bliver i år. I hvert fald indtil videre. Så må vi se, om jeg kan slå mig til tåls med ikke at have julelys i alle vinduer og rundt omkring på møblerne...
(Bemærk venligst, at billederne er taget på nøjagtig samme sted i huset. Det er nemlig i skrivende stund det absolut eneste sted, hvor der er bare nogenlunde ryddeligt og præsentabelt. Jeg indrømmer det gerne: Kommer man her uanmeldt, er der ikke en skid Bo Bedre over det. Men derfor er der jo ingen grund til ligefrem at tage billeder af møgbunkerne, vel...)
2 kommentarer:
Jeg bor heller ikke i et Bo Bedre hjem... men mellem os sagt, så bor der aldrig nogen..... hvem f..... kan leve som familie i et udstillingslokale.
Hjemme hos mig er der lejlighedsvej fyldt med vasketøj, hundehår, reklamer og almindeligt rod.... øhh, lejlighedsvis kan det erstattes med som regel....
Det lyder AKKURAT som her, Inge - bortset fra at du ikke nævnte legetøj så det ligner Fætter BR ved lukketid :-D
Send en kommentar