Det er en underlig lørdag i dag. Jeg er helt alene – som i totalt og aldeles, og har været det siden jeg slog øjnene op i morges. Børnene har sovet hos henholdsvis veninde og Mormor, og Søren tog afsted tidligt i morges for at hjælpe til hos en bekendt.
Jeg fejrede det med at sove til kl. 9.30.
Ha!
I virkeligheden har jeg ikke lavet en skid lige siden. Jeg n-y-d-e-r at efterårsferien er sparket i gang, og bestemte mig allerede i morges for, at det jeg ikke når i dag det når jeg i løbet af ugen.
Jeg har dog været en tur på posthuset, for dér lå en pakke og ventede på mig. Afsenderen er den altid søde Trine, og nu glæder jeg mig til at komme i gang med at prøve kræfter med en af hendes strikkeopskrifter. Agnes kan snart forvente at kunne klæde sig i en sød poncho, i den smukkeste brune farve.
Nu håber jeg bare jeg gør arbejdet godt nok, for Trine har gjort et godt forarbejde – og jeg håber jeg kan fuldføre med succes.
Tak, Trine.
Og nu vil jeg nyde lidt mere af min lørdag! Peace out…
1 kommentar:
Uh. Hvor er jeg spændt på at se hvordan det bliver.
Håber Agnes kan lide farven, og moderen kan overskue projektet!
Send en kommentar