´tis the season to be jolly

Vi plejer at være håbløst bagefter når julen er lige om hjørnet. Især tøsebørnene, som sidder og lægger sidste hånd på årets værker d. 24. om formiddagen. Dét giver moderen sved på panden, for som altfavnende blæksprutte og medhjælper-til-alt synes jeg det som regel medfører en “al gang foregår i løb”-seance herhjemme, som jeg godt mener jeg kan være foruden bare en enkelt gang.

Så: Begge tøsebørn var bænket til sofaen i går p.g.a. sygdom, snot, hoste, let feber og generel dvaskhed. What to do, hvis man ret hurtigt begynder at kede sig til Nickelodeon, Disney og Boomerang? (Og hvad er der egentlig blevet af alle de gode børnefilm der engang i tidernes morgen var selvskrevne til efterårsferie-filmkavalkader??)

Vi begyndte da på årets julegaver! (Og hvis man nu er Mormor, Tante Malene eller Moster Lillian og læser med, så luk straks skærmen ned – eller lad i det mindste være med at sladre til lille fætter Lækkermås!)

En tur i Stof&Stil den anden dag gjorde at vi ikke selv skulle bruge ho´derne ret meget. Haps!, dér lå da lige julegaven til pigernes lille fætter; Niels-Oscar. Og på kun én lille dag fik Agnes færdiggjort sin del af den.

Værsesgo! Ideen er som sagt ikke min, men damerne bag Stof&Stil deler gerne, det ved jeg.

Ét styk fint memory-spil til den lille fyr, med specielle motiver, udvalgt, klippet og syet af Agnes. Fandeme jo.

Det var med tungen lige i munden, og med en hjælpende hånd fra undertegnede – men hun gjorde det fileme! Det eneste jeg hjalp ekstra til med var da der skulle klippes huller i det orange(!) filt. Det er en dygtig ung dame vi har lavet dér.

Der er i høj grad tænkt på motiverne da stoffet blev udvalgt, og det er godt. Nu er vi blevet enige om, at Niels-Oscar garanteret bliver helt vildt glad for den fine gave – og at Onkel og Tante måske ikke helt kan lade være med at tage et spil memory når den lille er lagt i seng…

Asta var også i gang i går. Målet er et lille udvalg af amigurumi´er på en barnevognssnor af fine perler i klare farver, så der er lang vej endnu, men:

½ skildpadde er s´gu ikke så ringe endda på en lille arbejdsdag. Faktisk er jeg vildt imponeret, for det lød grangiveligt som om hun var klar til at skrotte lortet op til flere gange.

Når han er ved at være færdig skal I nok få lov at se. jeg blærer mig nemlig gerne med mine unger! ;-)