Agnes og jeg råhygger i dag. Resten af husets beboere er rendt fra pladsen, så vi har det hele for os selv, og dét udnytter vi!
Selvom den unge dame fyldte år midt i september har vi ikke nået at holde fødselsdag for klassens piger endnu (surprise!), men i dag fabrikerer vi invitationer. I stor stil, og med ganske umådeholdent forbrug af glimmer, farver, limstifte og fantasi.
De bliver helt som den unge dame vil ha´ dem. Et farveflor extraordinaire, med pynt og fniller-fnaller til den helt store guldmedalje.
Lige nu ligger de fine invitationer i pres under et væld af biblioteksbøger, men dét betyder ikke at vi holder fri. Vi puncher sommerfugle i fint papir og finder “alt der glitrer” frem fra skufferne. Jeg har en mistanke om at mine fingre ikke bliver glimmerfri lige foreløbig…
Det er den helt rigtige måde at bruge en efterårsferiesøndag på!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar