Ordet fik en helt ny betydning i går aftes, end dén jeg sidst fortalte om. I aftes forsøgte jeg mig nemlig - omend ganske kortvarigt - udi kunsten at dreje ler, på værkstedet mens jeg var på arbejde.
Needless to say; der var mere ler på mig end på skiven til sidst. Nogen krukke, kop eller lignende blev det slet ikke til, ikke engang noget der mindede om. Det blev kun til "bla´r!", men det var sjovt!
Jeg tror nu lige så stille jeg forsøger mig frem med pølse- og pladeteknik et stykke tid endnu, for der kommer altså til at gå nogle år inden jeg fremtryller et stel til tolv på den drejeskive.......
3 kommentarer:
Hvad er det for en holdning, at give op efter en "halv" gang. Det er bare op på hesten og så prøv igen. Måske er vi heldige og kan prøve i morgen aften:-)
Hvis drejeskiven var elektrisk kan jeg godt forstå dine problemer.... Jeg har også en gang stiftet bekendskab med sådan en tingest. Jeg var også smurt ind i ler - jeg havde problemer med at styre farten... nej, en god gammel foddreven en af slagsen det er altså lidt nemmere...
Mette: Jeg har IKKE givet op! Jeg siger lissom bare, at jeg tror jeg kan være mere sikker på et delresultat eller to med de andre teknikker. Dét er ikke ensbetydende med at drejeskiven er lagt på is, vel? Én kan altså godt kapere flere ting ad gangen. Nå.
;-)
Inge: Øøøøøøh, nå... Si´r du den foddrevne er nem??! Så er jeg da glad for, at det ikke var den elektriske jeg prøvede mig frem med i går :-D
Send en kommentar