søndag den 1. marts 2009

Kriblerier

Jeg er lige kommet hjem fra et døgn på arbejde. Huset er tomt, for yngste har overnattet hos Bedsterne, og ældste og hendes far er taget til lerdueskydning. Jeg håber det er ham der skyder, og hende der kigger på... ;-)

I nat sad jeg og ventede på at skulle hente en flok drenge hjem fra fest, og hvad skal man så lave udover at surfe lidt på www. Nu kribler det i mine fingre, for man finder altså megen sjov inspiration derude. Især hos Lillemor.

Jeg må hellere sørge for først at få overstået lidt nødvendig oprydning og tøjvask, men så skal der altså også graves i gemmerne efter broderigarn, lærred og gode idéer. Hvor var det nu jeg lagde sidstnævnte......??!

Ingen kommentarer: