Vi fandt killingekuld nr. 2 i dag. Grå Missemor havde, af alle steder, valgt at lægge sine små i et dybt, dybt hul i jorden som vores gamle hund engang havde gravet for sjov. Der var fem gråstribede små. Fire stadig levende, de to af dem kun halvt…
Vi fandt hurtigt en kurv til dem, og så afsted til dyrlægen for at få en faglig vurdering på, om de overhovedet kunne overleve. Vi har nu valgt at gøre forsøget.
Grå Missemor har aldrig fået killinger før, så hun ved ikke rigtigt hvordan. Nu får hun assistance af Sorte Missemor, som mod hendes vilje er blevet flyttet på barselsgang sammen med den Grå.
Pigerne synes ordningen er totalt i orden. Nu kan de nemlig kæle alt det de vil, for de helt små bliver flaskefodret med jævne mellemrum, for at give Grå Missemor en ekstra hjælpende hånd. Flasker kunne vi dog ikke finde, så det endte med apotekets bedste sprøjter – og det virker.
Mælkeoverskæg styrer! ;-)
Killingerne i det nye kuld er supersmå, og egentlig ikke særlig søde endnu. Nærmest som små, våde rotter (undskyld!). Det er Sørens hånd til venstre i billedet…
Det er straks noget andet med det kuld Sorte Missemor har fået. Det er små, fede, livlige killinger der klarer sig fint. Man skulle ikke tro der kun er to dage mellem dem aldersmæssigt. Ham/hende har har det i hvert fald fint i skødet af Agnes :-)
Nåååårh! Killinger, anyone…?
2 kommentarer:
Hvis ikke lige jeg boede i en lejlighed (hvor vi slet ikke må have kat) så skulle jeg have en .. eller to ...eller flere :)
Jamen, der er da så dejligt ude på landet, Pernille - og jeg har hørt der er mange der har svært ved at komme af med deres huse for tiden, så måske kan du gøre en rigtig god handel... Og finder du nu et lille hus med plads til kat(te), så véd du hvor du skal henvende dig ;-)
Send en kommentar