søndag den 31. maj 2009

Man skal passe på med hvad man ønsker sig

Den kom. Den arbejdede. Og nu ligner vores have noget der er løgn.

001

003

004

Der er gravet af i hele husets længde foran. Der er gravet af i hele bredden mod øst. Der er kørt sand på, så niveauet er hævet lidt, og er nu klar til vibrator og afretning inden fliserne skal lægges.

De store, tunge natursten er flyttet, så de nu også ligger klar til at komme ind på terrassen. Halleluja for Bob-Cat´en :-)

Hele hækken er revet op med rod, hele vejen oppe fra huset og ned til vejen, og ligger nu i store, tunge bunker der er ganske umulige at flytte på. Lige om lidt skal der bestilles syrener i stedet, så vi får en smuk, naturlig hæk der ikke skal klippes (vi er jo ikke dumme, vel?).

Der er sket en del i dag, og lige nu ser det lidt uoverskueligt ud. Men det ender med at blive godt, det er jeg sikker på. Det kommer bare til at kræve noget knofedt.

4 kommentarer:

Tina - omme i London sagde ...

WAURV - vi er aabenbart ikke de eneste der ikke er gode til bare at dandere den af i weekenden!

Kirsten sagde ...

Jowjow. Vi ved lige hvodden den skal skæres ;-)

Julia sagde ...

det ser skøn ud allerede....

Kirsten sagde ...

Tak Julia - men det skulle nu gerne blive meget, meget bedre... Jeg glæder mig i hvert fald til når fliserne lander på matriklen, så vi slipper for alt det f****** sand! ;-)