fredag den 22. maj 2009

Langsom start

Jeg starter uden kaffe i dag. Uff!

Søren glemte at købe det i går, og dét er altså trist at opdage efter man har kogt vandet og er stået ekstratidligt op, bare for at kunne nå en to-tre kopper (læs: krus) i ro og mag - og med morgen-tv som baggrundsstøj - inden en ny arbejdsdag begynder. Hindbærthe er bare ikke det samme…

Til gengæld har jeg så pludselig god tid til at få lagt billeder ind af gårsdagens forsøg.

001 

Mønstret er tyvstjålet herfra, for jeg så dem hos Liselotte, og gætter forsigtigt på, at de kommer til at brede sig som en steppebrand i det ganske, danske (og udenlandske) blogland.

De er jo supernemme at lave,og faktisk også rigtig hyggelige. Så nu har jeg pakket fine farver ned fra restekurven, og tager dem med på arbejde i dag. Det skulle være underligt, om jeg ikke kunne nå at lave et par stykker mere i løbet af aftenen…

Egentlig var det slet ikke meningen, at jeg skulle sidde og hækle blomsterbrocher i går. Jeg skulle jo have været færdig med Noro-tørklædet, men… Jeg havde håbet, at Bindestuen havde åben i går, så jeg kunne finde en fin farve til kantafslutning, men dér tog jeg fejl. Nu ligger det så, uafsluttet, og venter.

002 

Det gør jeg også. På arbejdsdagens start, for dér kan jeg da få mig en kop kaffe!

2 kommentarer:

Sifka sagde ...

Det er et meget smukt farveforløb, der er i dit tørklæde. God fredag:)

Kirsten sagde ...

Tak, Sifka. Og i lige måde :-)